Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Ikast den, 2014-07-09 15:59 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

First North meddelelse nr. 37/2014 

DK Company A/S

La Cours Vej 6

7430 Ikast, Danmark

Telefon: 96 600 700

Fax: 96 600 710

CVR nr.: 24 43 11 18

E-mail:investor@dkcompany.com

Website: www.dkcompany.com

 

 

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 31. juli 2014 kl. 10.00 på adressen DK Company A/S, La Cours Vej 6, 7430 Ikast.

I forbindelse med kapitaludvidelsen meddelt i First North meddelelse 32/2014 af 30. juni 2014 har IC Companys A/S erhvervet ret til at udpege et medlem til selskabets bestyrelse.

IC Company A/S ønsker at udnytte denne ret og indstiller Alexander Martensen-Larsen til valg til bestyrelsen.

Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er følgende:

  1. Præsentation af dirigent. 
  1. Forslag om udvidelse af bestyrelsen med et ekstra medlem. 

Bestyrelsen indstiller Alexander Martensen-Larsen til valg til bestyrelsen. 

Den øvrige bestyrelse er uændret. 

Bilag 1 indeholder nærmere information om Alexander Martensen-Larsens kvalifikationer, ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder og uafhængighed. Information om de nuværende bestyrelsesmedlemmer findes på selskabets hjemmeside www.dkcompany.com under About us / Management.

  1. Eventuelle indkomne forslag fra bestyrelsen eller aktionærer. 

3.a Bestyrelsen foreslår, at binavnene Blue Willi’s A/S og DK Classic A/S tilføjes vedtægternes § 1, stk. 2, idet aktiviteterne knyttet til disse navne er flyttet til DK Company A/S.

Der er ikke indkommet forslag fra aktionærer.

  1. Bemyndigelse til dirigenten. 

Bestyrelsen stiller forslag om at bemyndige dirigenten til – med substitutionsret – at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen samt foretage de ændringer og tilføjelser heri, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder. 

  1. Eventuelt. 

 

Majoritetskrav

Godkendelse, vedtagelse og valg sker ved simpel stemmeflerhed. Vedtagelse af dagsordenpunkt 2, litra a) kræver flertal af 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital.

Registreringsdato

Registreringsdatoen er torsdag den 24. juli 2014.

En aktionær har ret til at deltage og stemme på generalforsamlingen på baggrund af de aktier, som aktionæren på registreringsdatoen enten er blevet noteret for i selskabets aktiebog, eller for hvilke aktionæren på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse til selskabet.

Bestilling af adgangskort

Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles elektronisk på selskabets investorportal på selskabets hjemmeside: www.dkcompany.com under Investor / Shareholder portal og log på med NemID.

Endvidere kan De bestille adgangskort ved at kontakte selskabet pr. e-mail på investor@dkcompany.com eller ved brev til selskabets kontor DK Company A/S, La Cours Vej 6, 7430 Ikast.

Adgang til generalforsamlingen har enhver aktionær, såfremt vedkommende senest mandag den 28. juli 2014 kl. 23.59 mod behørig legitimation, har fremsat begæring om udlevering af adgangskort.

Fuldmagt/brevstemme

Såfremt De ikke har mulighed for at møde på generalforsamlingen, kan De give fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand eller alternativt brevstemme.

Afgivelse af fuldmagt eller brevstemme kan ske elektronisk på investorportallen på selskabets hjemmeside: www.dkcompany.com under Investor / Shareholder Portal og log på med NemID.

Fuldmagtsblanket og brevstemmeblanket findes tillige på www.dkcompany.com/Investor eller kan rekvireres pr. e-mail til selskabet på investor@dkcompany.dk eller ved brev til selskabets kontor DK Company A/S, La Cours Vej 6, 7430 Ikast.

Afgivelse af fuldmagt skal være selskabet i hænde senest mandag den 28. juli 2014 kl. 23.59. Afgivelse af brevstemme skal være selskabet i hænde senest tirsdag den 29. juli 2014 kl. 12.00.

Afgivelse af fuldmagt til bestyrelsen kan ske på selskabets hjemmeside: www.dkcompany.com/Investor eller ved brev til selskabets kontor La Cours Vej 6, 7430 Ikast, eller via e-mail investor@dkcompany.dk. Gives fuldmagt til tredjemand, skal fuldmægtigen rekvirere adgangskort på samme måde som aktionærer.

Der kan afgives enten fuldmagt eller brevstemme, men ikke begge dele.

Aktionæroplysninger

Selskabets samlede nominelle aktiekapital udgør 68.077.539,21 kr., fordelt på fordelt på 2.014.128.379 aktier af nominelt 0,0338 kr. Hver aktie på 0,0338 giver én stemme.

Følgende materiale kan fra i dag hentes på selskabets hjemmeside www.dkcompany.com/Investor

  • Indkaldelsen.
  • De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen. Dagsorden og de fuldstændige forslag.
  • Fuldmagt eller brevstemme til brug for stemmeafgivelse.

Praktiske oplysninger

På generalforsamlingen vil aktionærernes spørgsmål til direktion og bestyrelse blive besvaret.

 

Ikast, den 9. juli 2014

På bestyrelsens vegne

 

Bo Knudsen                                                                   

 

 

Selskabets Certified Advisor er CDI Global ApS, Vestre Havnepromenade 5, 5. Sal, 9000 Aalborg, Jesper Gøthgen, tlf. +45 26 70 49 93.

 

 

 

         Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Poulsen på telefon 96 600 700


Attachments

Bilag 1 Alexander Martensen-Larsen.pdf