Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2014, hvorfra følgende kan fremhæves:
- For perioden 1. januar - 30. juni 2014 realiserede foreningen et resultat før skat på 14,9 mio. kr. Foreningen fik i 1. kvartal refunderet 0,9 mio. kr. i tidligere betalt svensk udbytteskat og resultatet efter skat var derfor 15,8 mio. kr. Resultatet svarer til et afkast på 13,2%. OMXCXC20 indekset, som er foreningens benchmark, steg med 9,3% i perioden hvorved foreningen outperformede med 3,9%-point.
- I 2. kvartal realiserede foreningen et resultat før skat og efter skat på 7,7 mio. kr., svarende til et afkast på 6,1%. OMXCXC20 indekset steg med 1,0% i den tilsvarende periode og foreningen outperformede således sit benchmark med 5,1%-point.
- De tre største positive bidragsydere til kvartalsresultatet var Auriga (2,2 mio. kr.), Egetæpper (1,4 mio. kr.) og Duni (1,4 mio. kr.), mens de største negative bidragsydere var EAC/ØK (-0,8 mio. kr.), DLH (-0,7 mio. kr.) og H+H International (-0,5 mio. kr.).
- Medlemmernes formue pr. 30. juni 2014 var på 133,3 mio. kr. og indre værdi 10.846 kr. pr. bevis.
- På baggrund af solide stigninger i flere af de indekstunge danske aktier, vurderer vi nu, at det danske aktiemarked vil stige med 20-25% i 2014. Dette svarer til en mere moderat stigningstakt på 2-7% i 2. halvår efter et 1. halvår, hvor det danske aktiemarkedet leverede et af verdens højeste afkast på 18%. Vores tidligere forventning var en stigning på 10-20% for 2014.
- Small cap aktierne har stadig et prismæssigt efterslæb og de vil formodentlig opleve en højere indtjeningsvækst end de større aktier i et positivt konjunkturscenarie. Derfor mener vi, at de mindre aktier har potentialet til at klare sig bedre end det øvrige aktiemarked herfra.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen SmallCap Danmark
Niels Roth | Christian Reinholdt |
Formand for bestyrelsen | Direktør |