Flügger ordinær generalforsamling 20.08.2014


Den 20. august 2014 kl. 11.00 afholdt Flügger den årlige, ordinære generalforsamling på selskabets adresse. 136 aktionærer havde løst adgangskort. Der var repræsenteret 87,3% af stemmerne og 63,8% af aktiekapitalen inkl. afgivne fuldmagter og brevstemmer.

Bestyrelsesformanden meddelte i henhold til vedtægternes § 10, at man havde udpeget advokat Anders Lavesen til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne og lovgivningen.

Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 11, og følgende blev foretaget:

 

ad 1. Bestyrelsesformanden, Stine Bosse, bød velkommen med en overordnet orien­tering, og adm. direktør Peter Røpke gennemgik årets resultat mere detaljeret. Årsrapporten kan ses på selskabets hjemmeside.
 
ad 2. Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.
 
ad 3. Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et udbytte på 13 kr. pr. 20 kr. aktie.
 
ad 4. Til bestyrelsen blev genvalgt:
Stine Bosse, Roar Funderud og Gunilla Saltin.
Nyvalgt blev: Sune Dedenroth Schnack
 
  Det oplyses, at Stine Bosse på det efterfølgende bestyrelsesmøde blev konstitueret som formand, og at Sune Dedenroth Schnack blev konstitueret som næstformand.
 
ad 5. PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som selskabets revisor.
 
ad 6.1. Bestyrelsen fremsatte forslag om ændring af forslaget om ny tegningsregel i § 16, således at det ikke er tre direktører, der har tegningsret, men samtlige direktører i direktionen (dog mindst af to direktører i forening). Tegningsregel i øvrigt blev opretholdt uændret. Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes §§ 3.1-3.4, 4, 5, 6.2, 6.3, 7.1-7.5, 11, 12.2, 13, 14.1, 14.2, 15 og 16, blev herefter vedtaget, herunder således at tidligere bemyndigelser til bestyrelsen til at beslutte kapitalforhøjelser bortfalder, og således at det fremover er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsens formand og næstformand.
 
ad 6.2 Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende
 
 
 
 
noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %, således at beholdningen af egne aktier i alt udgør op til 10 % af aktiekapitalen.

 


Attachments

2014-08-20 Referat.pdf