Genmab meddeler, at der vil blive præsenteret data vedrørende daratumumab og ofatumumab på årsmødet i American Society of Hematology (ASH)


Pressemeddelelse

  • 10 abstracts om Genmabs programmer vil blive præsenteret på ASH
  • Foreløbige data fra fase I og fase I/II studier med daratumumab i kombination med behandlingsregimer indeholdende bortezomib eller forskellige immunmodulerende lægemidler mod myelomatose
  • Data fra fase III studier med ofatumumab
  • Prækliniske data for HuMax®-TAC-ADC

København, Danmark; 6. november 2014 – Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag meddelt, at i alt 10 abstracts med data fra studier i Genmabs og vores samarbejdspartneres programmer er blevet godkendt til præsentation på det 56. årsmøde og udstilling i American Society of Hematology (ASH) den 6.-9. december i San Francisco, Californien. De godkendte abstracts omfatter data vedrørende daratumumab- og ofatumumab-programmerne samt data om prækliniske dyremodeller med HuMax-TAC-ADC. Disse abstracts er tilgængelige på ASH's hjemmeside www.hematology.org.

Liste over daratumumab-abstracts der vil blive præsenteret
Sikkerheds- og effektdata for daratumumab i kombination med lenalidomid og dexamethason til behandling af recidiverende eller recidiverende, refraktært myelomatose – Mundtlig præsentation, søndag den 7. december kl. 12.00 til 13.30 lokal tid (kl. 21.00 til 22.30 dansk tid)

Et ikke-blindet, multicenter fase Ib studie med daratumumab i kombination med standardbehandlinger af patienter med myelomatose – Mundtlig præsentation, søndag den 7. december kl. 16.30 til 18.30 lokal tid (den 8. december kl. 1.30 til 3.30 dansk tid)

Daratumumab, et nyt anti-CD38 monoklonalt antistof, viser antitumor-aktivitet i CLL og hæmmer leukæmi-mikromiljø interaktion – Poster-præsentation, mandag den 8. december kl. 18.00 til 20.00 lokal tid (den 9. december kl. 3.00 til 5.00 dansk tid)

Direkte in vitro-sammenligning af daratumumab med surrogat-analoger af CD38-antistofferne MOR03087, SAR650984 og Ab79 – Poster-præsentation, søndag den 7. december kl. 18.00 til 20.00 lokal tid (8. december kl. 3.00 til 5.00 dansk tid)

Anti-leukæmisk aktivitet for daratumumab i akut myeloid leukæmi-celler og patient-deriverede xenograft-modeller – Poster-præsentation, søndag den 7. december kl. 18.00 til 20.00 lokal tid (8. december kl. 3.00 til 5.00 dansk tid)

Modulering af CD38-ekspressionsniveauer på myelomatose-tumorceller med all-trans retinoidsyre forbedrer effekten af det anti-CD38 monoklonale antistof daratumumab – Poster præsentation, lørdag den 6. december kl. 17.30 til 19.30 lokal tid (7. december kl. 2.30 til 4.30 dansk tid)

Liste over ofatumumab-abstracts der vil blive præsenteret
Ofatumumab (OFA) vedligeholdelsesbehandling forlænger den progressionsfri overlevelse i recidiverende CLL: PROLONG-studiet, resultat af interimanalyse – Mundtlig præsentation, lørdag den 6. december kl. 12.00 til 13.30 lokal tid (kl. 21.00 til 22.30 dansk tid)

Ofatumumab (Ofa) over for lægens valg til behandling af patienter med bulky fludarabin-refraktært kronisk lymfatisk leukæmi (CLL): Resultater af fase III studiet OMB114242 – Poster-præsentation, mandag den 8. december kl. 18.00 til 20.00 lokal tid (den 9. december kl. 3.00 til 5.00 dansk tid)

Ofatumumab over for rituximab “salvage”-kemoimmunterapi til behandling af recidiverende eller refraktært diffust storcellet B-celle lymfom: ORCHARRD-studiet (OMB110928) – Mundtlig præsentation, mandag den 8. december kl. 16.30 til 18.00 lokal tid (den 9. december kl. 1.30 til 3.00 dansk tid)

HuMax-TAC-ADC (ADCT-301)-abstract der vil blive præsenteret
Præklinisk aktivitet af ADCT-301, et nyt ”antibody-drug” konjugat (ADC) indeholdende pyrrolobenzodiazepin (PBD) dimer rettet mod hæmatologiske cancerformer, som udtrykker CD25 – Poster-præsentation, mandag den 8. december kl. 18.00 til 20.00 lokal tid (den 9. december kl. 3.00 til 5.00 dansk tid)

Liste over andre abstracts der vil blive præsenteret
CD38 kimærisk antigen-receptor-modificerede T-celler som værktøjer til immunterapi af myelomatose – Poster-præsentation, mandag den 8. december kl. 18.00 til 20.00 lokal tid (den 9. december kl. 3.00 til 5.00 dansk tid)

Forbedring af celle-medieret lyse af lymfomceller med NK-celler ved at kombinere terapeutiske antistoffer med CD20-specifikke immunoligander, som aktiverer NKG2D eller NKp30 – Poster-præsentation, lørdag den 6. december kl. 17.30 til 19.30 lokal tid (den 7. december kl. 2.30 til 4.30 dansk tid)

Om daratumumab
Daratumumab er et humant CD38 monoklonalt antistof med bredspektret celledræbende aktivitet. Daratumumab er i klinisk udvikling til behandling af myelomatose. Daratumumab er rettet mod CD38-molekylet, som er overudtrykt på overfladen af myelomatoseceller. Daratumumab kan også have potentiale i andre cancerformer, hvor CD38 er udtrykt, herunder diffust storcellet B-celle lymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, akut lymfoblastisk leukæmi, plasmacelleleukæmi, akut myeloid leukæmi, follikulært lymfom og mantle-celle lymfom. Daratumumab har fået tildelt Breakthrough Therapy-status fra FDA i USA til behandling af patienter med myelomatose, som har gennemgået mindst tre tidligere behandlingsforløb herunder en proteasom-hæmmer (PI) og et immunmodulerende stof (IMiD), eller som er dobbelt-refraktære over for en PI og et IMiD. I august 2012 gav Genmab Janssen Biotech, Inc. en global eksklusiv licens til at udvikle, fremstille og kommercialisere daratumumab.

Om ofatumumab
Ofatumumab er et humant monoklonalt antistof, som retter sig mod en epitop i CD20-molekylet, som omfatter dele af den lille og store ekstracellulære løkke1. Ofatumumab udvikles under en fælles udviklings- og samarbejdsaftale mellem Genmab og GlaxoSmithKline group of companies. Ofatumumab er ikke registreret noget sted i verden som vedligeholdelsesbehandling af recidiverende kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), bulky CLL eller recidiverende eller refraktært diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL).

Om HuMax-TAC-ADC
HuMax-TAC er et humant CD25-antistof med høj affinitet. CD25 er et terapeutisk target med en høj grad af klinisk validering, der er udtrykt på en række hæmatologiske tumorer og har begrænset ekspression på normalt væv. Derfor er dette target yderst attraktivt for et antibody-payload format. Med HuMax-TAC-ADC er vores mål at udvikle et “antibody-drug” konjugat som det første af sin slags til potentiel behandling af lymfomer og leukæmier, som udtrykker CD25. HuMax-TAC-ADC udvikles under en aftale mellem Genmab og ADC Therapeutics.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og har i dag ét antistof, Arzerra® (ofatumumab) på markedet til behandling af visse indikationer inden for kronisk lymfatisk leukæmi og daratumumab i den sene fase af klinisk udvikling til behandling af myelomatose. Genmab har yderligere en klinisk pipeline med programmer i både sen og tidlig fase samt en innovativ præklinisk pipeline. Genmabs teknologibase består af validerede og egenudviklede næste-generations antistofteknologier – DuoBody® platformen til generering af bispecifikke antistoffer og HexaBody™ platformen, som skaber antistoffer med forbedret effektorfunktion. Genmabs omfattende antistofekspertise ventes at føre til en strøm af fremtidige produktkandidater. Partnerskaber vedrørende udvalgte innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™, DuoBody logoet™, HexaBody logoet™; HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og UniBody®. Arzerra® er et registreret varemærke tilhørende GSK group of companies.

[1]Teeling et al, J Immunol 2006; 177:362-371

Pressemeddelelse nr. 06
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark

 


Attachments

i06 ASH Abstracts MR_061114_dk.pdf