TDC : TDC A/S (TDC) annoncerer intention om udstedelse af EUR 750 mio. hybridobligationer (”callable subordinated capital securities”)


TDC annoncerer intention om udstedelse af EUR 750 mio. hybridobligationer med forfald i 3015 (1.000 års løbetid), med første mulige indfrielse til kurs pari den 26. februar 2021 og en kuponrente på 3,500%. De fuldstændige vilkår og betingelser for hybridobligationerne vil blive beskrevet i et ”drawdown” prospekt dateret omkring den 24. februar 2015 og udstedt under TDC’s EUR 5,5 mia. EMTN-program. Der vil blive søgt om optagelse af hybridobligationerne til notering og handel på den irske fondsbørs.

 

De vigtigste detaljer om hybridobligationerne er som følger:

 

  • Status: usikret, efterstillet kapital, senior kun til aktiekapitalen
  • Beløb: EUR 750 mio.
  • Endelig forfaldsdato: 26. februar 3015
  • Første mulige indfrielse til kurs pari: 26. februar 2021
  • Fast kuponrente frem til 26. februar 2021: 3,500%
  • Udstedelseskurs ekskl. gebyrer: 100%
  • Forventet rating: Ba2 / BB+ / BB+ fra Moody’s, S&P and Fitch
  • Forventet egenkapitalvægtning: 50% fra Moody’s, S&P and Fitch

 

Egenkapitalvægtningen understøtter TDC’s tilsagn om at fastholde en ”investment grade rating”. Provenuet fra udstedelsen vil blive brugt til delvis at indfri en mellemfinansiering på EUR 1,6 mia. relateret til købet af Get. Yderligere udstedelse af senior usikrede obligationer under TDC’s EUR 5,5 mia. EMTN-program vil gøre det muligt fuldt ud at tilbagebetale mellemfinansieringen.

 

Indholdet af denne fondsbørsmeddelelse ændrer ikke TDC’s finansielle forventninger for 2015 som udmeldt den 5. februar 2015.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 1
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments

Release 08-2015 - TDC announces proposed issuance of EUR 750 million callable subordinated capital securities - DK.pdf