Konstitution af bestyrelsen i Genmab A/S, tildeling af restricted stock units til to bestyrelsesmedlemmer og tildeling af warrants til medarbejdere i Genmab


Selskabsmeddelelse

København, Danmark, 26. marts 2015 – Efter Genmab A/S’ (OMX: GEN) ordinære generalforsamling afholdt den 26. marts 2015 mødtes Selskabets bestyrelse og konstituerede sig med Mats Pettersson som formand og Anders Gersel Pedersen som næstformand. Det blev besluttet at tildele 5.400 restricted stock units (aktieoptioner) til de to nye medlemmer af bestyrelsen og at tildele 22.050 warrants (tegningsoptioner) til medarbejdere i Selskabet og Selskabets datterselskaber.

Hver restricted stock unit giver indehaveren en ret og en pligt til at modtage én aktie i Genmab A/S af nominelt 1 kr. Værdien af hver restricted stock unit er lig lukkekursen på Genmab A/S’ aktie på tildelingstidspunktet, kr. 466,20.

Restricted stock units kan udnyttes på den første bankdag i den førstkommende måned tre år efter tildelingsdatoen. Restricted stock units er desuden underlagt optjeningsbetingelser i henhold til programmet for restricted stock units vedtaget af bestyrelsen i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning vedtaget af aktionærerne på den ordinære generalforsamling. Yderligere information omkring selskabets restricted stock unit program kan findes på www.genmab.com under Investors > Stock information > Restricted stock units.

Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til kr. 466,20. Hver warrant berettiger indehaveren til at tegne én aktie af nominelt 1 kr. På baggrund af en udnyttelseskurs på kr. 466,20 og ved anvendelse af Black-Scholes formlen, kan den gennemsnitlige værdi af hver warrant beregnes til kr. 154,92 baseret på en rentesats på 0,4000 % og den historiske volatilitet af Genmab A/S’ aktier beregnet til 42,02 %.

Warrants kan udnyttes med 25 % henholdsvis et, to, tre og fire år efter tildelingsdatoen, og alle warrants udløber syv år efter tildelingen. De nye warrants er tildelt under warrantprogrammet vedtaget af bestyrelsen den 25. april 2012. Yderligere information omkring selskabets warrant-programmer kan findes på www.genmab.com under Investors > Stock information > Warrants.

Om Genmab
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og har i dag ét antistof, Arzerra® (ofatumumab), på markedet til behandling af visse indikationer inden for kronisk lymfatisk leukæmi samt daratumumab i klinisk udvikling til behandling af myelomatose og non-Hodgkins lymfom. Derudover har Genmab andre kliniske programmer og en innovativ præklinisk pipeline. Genmabs teknologibase består af validerede og egenudviklede næste-generations antistofteknologier – DuoBody® platformen til generering af bispecifikke antistoffer og HexaBody™ platformen, som skaber antistoffer med forbedret effektorfunktion. Genmabs omfattende antistofekspertise ventes at føre til en strøm af fremtidige produktkandidater. Partnerskaber vedrørende udvalgte innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™, DuoBody logoet™, HexaBody logoet™, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og UniBody®. Arzerra® er et registreret varemærke tilhørende GSK group of companies.

Selskabsmeddelelse nr. 14
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark


Attachments

14_Constitution of board and RSU and warrant grant_260315_dk.pdf