Auriga, Nedsættelse af aktiekapitalen


Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2015-06-08 10:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Selskabsmeddelelse nr. 12/2015

8. juni 2015

 

Nedsættelse af aktiekapitalen

 

Med henblik på at øge de frie reserver, der kan udloddes til aktionærerne, blev det på den ordinære generalforsamling i Auriga Industries A/S den 30. april 2015 besluttet at reducere selskabets aktiekapital med nominelt 249.900.000 kr. fra 255.000.000 kr. til 5.100.000 kr. ved, at aktiernes pålydende værdi på nominelt 10 kr. nedsættes til nominelt 0,2 kr.

Proklamaperioden i forbindelse med kapitalnedsættelsen er udløbet uden indsigelser, og kapitalnedsættelsen er endeligt registreret i Erhvervsstyrelsens IT-system. Auriga har i forlængelse heraf anmodet sit aktieudstedende institut om at effektuere nedsættelsen i VP Securities og Nasdaq Copenhagen, hvilket forventes at ske i indeværende uge.

Efter kapitalnedsættelsen er selskabets aktiekapital nominelt 5.100.000 kr., fordelt på en A-aktiekapital på nominelt 1.500.000 kr. og en B-aktiekapital på nominelt 3.600.000 kr.

Det samlede antal aktier og stemmer påvirkes ikke af kapitalnedsættelsen. 

Nedsættelsesbeløbet henlægges til en særlig reserve, som overføres til frie reserver, der efter kapitalnedsættelsen kan udloddes til aktionærerne som udbytte.

Som tidligere offentliggjort forventer Auriga fortsat at udlodde et ekstraordinært udbytte på 323 kr. pr. aktie efter nedenstående tidsplan:
 

11. juni 2015
(Aconto-dag)
Bestyrelsens beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte på 323 kr. pr. aktie (udbyttebekendtgørelse).
 
Sidste dag for handel af Auriga-aktier med ret til udbytte.
12. juni 2015
(Ex-dag)
Auriga-aktier handles uden ret til udbytte.
15. juni 2015
(Opgørelsesdag)
Opgørelse med henblik på udbetaling af udbytte.
16. juni 2015
(Valør-dag)
Udbyttet udbetales til aktionærerne.

 

Udbyttets størrelse samt tidspunktet for udbetaling kan blive ændret, hvis der indtræder uventede begivenheder inden udlodningstidspunktet. Et eventuelt restbeløb, der forventes at udgøre omkring 2 kr. pr. aktie, vil blive udloddet på et senere tidspunkt.

 

AURIGA INDUSTRIES A/S


Lene Faurskov
Manager, Investor Relations
Mobil: 41 64 05 04

investor@auriga.dk

 

 

 

 


Attachments

Auriga - Nedsættelse af aktiekapitalen - 2015-06-08.pdf