Auriga, Administrerende direktør fratræder sin stilling ved udgangen af august


Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2015-06-16 10:29 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Selskabsmeddelelse nr. 15/2015

16. juni 2015

 

Administrerende direktør fratræder sin stilling ved udgangen af august
 

Aurigas administrerende direktør, René Schneider, fratræder sin stilling pr. 31. august 2015. Fratrædelsen sker med henblik på at afvikle Aurigas aktiviteter.

René Schneider blev ansat som finansdirektør i Auriga den 1. december 2013 og udnævnt administrerende direktør den 21. april 2015 i forbindelse med frasalget af det 100% ejede datterselskab Cheminova.

Senest den 31. august 2015 vil bestyrelsen informere yderligere om den fremtidige ledelse af Auriga som følge af René Schneiders fratrædelse. René Schneider vil stå til rådighed for Auriga efter behov indtil den 31. maj 2016.

René Schneider tiltræder en stilling som finansdirektør i en anden dansk børsnoteret virksomhed pr. 1. september 2015.

 

AURIGA INDUSTRIES A/S
 

Jens Due Olsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 40 82 88 04

 

  

 

 

 


Attachments

Auriga - Administrerende direktør fratræder sin stilling ved udgangen af august - 2015-06-16.pdf