Flügger koncern: Delårsrapport 1. halvår 2015/16


1. halvårs nettoomsætning androg 1.042 mio. kr. eller 3 % mindre end sidste år.

I Danmark og  uden for Skandinavien voksede omsætningen med henholdsvis 3 % og 8 % sammenlignet med samme periode sidste år.

I Sverige og Norge faldt omsætningen med 2 % og 8 % i lokal valuta. Konverteret til dansk valuta blev det minus 6 % i Sverige og minus 16 % i Norge.

 

Værre gik det med indtjeningen, som har været hårdt ramt på grund af IT-problemer.

Primært driftsresultat EBIT blev 82 mio. kr. kontra 134 mio. kr., og resultat såvel før som efter skat blev reduceret med 39 % sammenlignet med halvårsresultatet sidste år.

Ifølge CEO Peter Røpke er Flügger dog nu tilbage til normal drift og med en styrket ledelse.

Andet halvår vil traditionelt være tabsgivende, hvorfor EBIT på helårsplan må forventes i størrelsesordenen 25 mio. kr. ± 5 mio. kr. Omsætningen vil formodentlig blive på niveau med sidste år – dvs. knapt 2 mia. kr.

Vi kan langt om længe se frem til et velfungerende selskab, der kan levere de varer, kunderne har bestilt.


Attachments

2015-12-17 Delårsrapport 1. halvår.pdf