I henhold til § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 4. november 2015 om storaktionærer, meddeles det hermed, at Capital Income Builder (CIB) i dag har oplyst over for TDC, at der den 2. februar 2016 er blevet solgt aktier i TDC, hvilket bringer deres andel af stemmerettigheder og aktiekapital i TDC under 5%.
CIB besidder nu 39.138.204 aktier á nominelt DKK 1 (i alt nominelt DKK 39.138.204) i TDC, svarende til 4,82% af de samlede stemmerettigheder og den samlede aktiekapital. CIB har givet fuldmagt til selskaber i Capital Group Companies, Inc-koncernen (CGC-koncernen) til at udøve stemmerettigheder over aktierne i TDC på deres vegne, og CIB’s beholdning af aktier i TDC var inkluderet i den samlede beholdning af aktier i TDC for investeringsforeninger, som er administreret af selskaber i CGC-koncernen, som fremgik af Selskabsmeddelelse af 2. februar 2016 (Selskabsmeddelelse 8/2016)
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
tdc.dk