TDC : TDC A/S’ ordinære generalforsamling 2016


I dag vedtog TDC A/S’ generalforsamling følgende beslutninger:

 

·       Selskabets Årsrapport for 2015 blev godkendt.

 

·       Decharge til bestyrelse og direktion blev meddelt.

 

·       Bestyrelsens forslag om overførsel af underskuddet for 2015 til overført resultat blev godkendt.

 

·       Følgende medlemmer af bestyrelsen blev genvalgt: Vagn Sørensen, Pierre Danon, Stine Bosse, Pieter Knook, Angus Porter

        og Benoit Scheen. Marianne Rørslev Bock blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen

 

Bestyrelsen består foruden de generalforsamlingsvalgte medlemmer også af 4 medarbejdervalgte medlemmer: Zanne Stensballe, John Schwartzbach, Mogens Jensen og Gert Winkelmann.

 

·       PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som revisor.

 

·       Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier i

        overensstemmelse med selskabslovens regler. Selskabets beholdning af egne aktier kan ikke overstige 10 % af den til enhver

        tid værende nominelle aktiekapital. Købsprisen for de pågældende aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den på

        erhvervelsestidspunktet noterede kurs for aktierne på NASDAQ Copenhagen A/S.

 

·       Bestyrelsens forslag til sit vederlag for 2016 blev godkendt.

 

 

På et bestyrelsesmøde afholdt i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Vagn Sørensen som formand og Pierre Danon som næstformand for bestyrelsen.

 

Bestyrelsens vederlagsudvalg og nomineringsudvalg består af Vagn Sørensen (formand), Pierre Danon, Pieter Knook og Angus Porter.

 

Bestyrelsens revisionsudvalg består af Marianne Rørslev Bock (formand), Stine Bosse og Benoit Scheen.

 

Bestyrelsens udvalg vedr. forretningsgennemgang og –udvikling består af Pierre Danon (formand), Pieter Knook og Benoit Scheen.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 1
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments

Release 16-2016 TDC AGM 2016 - DK.pdf