Forløb af ordinære generalforsamlinger i BankInvest-foreninger


Forløb af ordinære generalforsamlinger i Investeringsforeningen BankInvest, Kapitalforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BI Private Equity

Ovennævnte foreninger har afholdt ordinære generalforsamlinger onsdag den 6. april 2016.

Bestyrelsens beretning
Formanden, tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, kom under beretningen ind på, at investorerne i de
tre foreninger kan se tilbage på et afkastmæssigt noget blandet år, hvor de positive afkast har været at finde i de aktieafdelinger, der investerer på de udviklede markeder. Derimod har 2015 budt på negative afkast på emerging markets, og foreningernes øvrige obligationsafdelinger har generelt leveret beskedne afkast.

Beretningen blev taget til efterretning.

Årsrapport og udbytte
Årsrapporterne med regnskaber for de i alt 29 afdelinger/3 foreninger blev enstemmigt godkendt, inkl. forslagene til udbetaling af de i bilag 1 angivne udbytter for 2015. I alt beløb afdelingernes resultat sig til 2,1 mia. kr. Den forestående udbyttebetaling til medlemmerne udgør 2,8 mia. kr.

Forslag fremsat af bestyrelsen
Der var ikke fremsat nogen forslag.

Valg til bestyrelsen
Formanden, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen havde ikke ønsket at genopstille. Bestyrelsen havde indstillet til genvalg af direktør Viggo Nedergaard Jensen samt til valg af statsautoriseret revisor Lone Møller Olsen som nyt medlem af bestyrelsen. Begge blev enstemmigt hhv. genvalgt og valgt som medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Ole Jørgensen som formand og Ingelise Bogason som næstformand.

Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev enstemmigt genvalgt som revisor for samtlige foreninger.

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktør Christina Larsen, tlf. nr. 77 30 90 00.

Med venlig hilsen
BI Management A/S

Christina Larsen
Direktør


Bilag 1: Oversigt over udbytter for 2015 fra BankInvest-foreningerne

 

Forening/afdeling ISIN 2015 2014
Investeringsforeningen BankInvest      
Asiatiske Aktier KL DK0015939359 0,00 0,00
Basis Globale Aktier KL DK0015773873 45,60 31,40
Basis Globale Aktier Etik KL DK0010310077 24,70 7,40
Danske Aktier KL DK0016060346 18,70 11,50
Emerging Markets Aktier KL DK0060516854 0,00 3,70
Europa Small Cap Aktier KL DK0060571362 4,60 0,00
Globalt Forbrug KL DK0010266741 25,20 33,10
Højt Udbytte Aktier KL DK0060293538 0,00 12,90
New Emerging Markets Aktier KL DK0060053734 0,00 0,00
USA Small Cap Aktier KL DK0060571289 3,50 0,00
Emerging Markets Virksomhedsobligationer 2018 KL DK0060576163 0,00 0,00
Globale Indeksobligationer KL DK0015908719 1,10 2,00
Emerging Markets Obligationer KL DK0016112832 0,00 0,00
Emerging Markets Obligationer Lokalvaluta KL DK0060012037 0,00 0,00
Korte Danske Obligationer KL DK0016109614 0,90 1,40
Lange Danske Obligationer KL DK0016109531 3,30 4,00
Udenlandske Obligationer KL DK0010032671 0,00 0,00
Virksomhedsobligationer IG KL DK0010296813 2,80 4,70
Virksomhedsobligationer IG Etik KL DK0060003044 5,30 7,00
Virksomhedsobligationer HY KL DK0060461424 0,00 0,00

   

Forening/afdeling ISIN 2015 2014
Kapitalforeningen BI Private Equity      
BI Private Equity DK0060079614 4,00 5,60

Udbytterne vil blive indsat på medlemmernes konti mandag den 11. april 2016.

Fondskoderne for de afdelinger, hvori det har været muligt at tegne andele uden ret til udbytte for regnskabsåret 2015, vil parvis blive sammenlagt med de oprindelige fondskoder med virkning fra den 11. april 2016.