Forløb af ordinær generalforsamling den 21. april 2016


Forløb af ordinær generalforsamling den 21. april 2016

________________________________________________________

Selskabet har i dag kl. 16.00 afholdt ordinær generalforsamling med følgende forløb:

Generalforsamlingen godkendte årsrapport 2015 og resultatanvendelsen, herunder udbetaling af udbytte på 20 kr. pr. aktie.

Generalforsamlingen godkendte revideret vederlagspolitik for bestyrelse og direktion og bestyrelsens honorar for 2016.

Generalforsamlingen tiltrådte, at selskabets A-aktiekapital nedsættes med nominelt 1.000.000 kr. fra nominelt 11.200.000 kr. til nominelt 10.200.000 kr., svarende til en nedsættelse af A-aktiekapitalen med 50.000 aktier a 20 kr. ved annullering af egne A-aktier, samt at selskabets B-aktiekapital nedsættes med nominelt 1.000.000 kr. fra nominelt 11.200.000 kr. til nominelt 10.200.000 kr., svarende til en nedsættelse af  B-aktiekapitalen med 50.000 aktier a 20 kr. ved annullering af egne B-aktier. Nedsættelsen kan tidligst effektueres 4 uger efter proklama er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Generalforsamlingen godkendte forlængelse af bemyndigelse til bestyrelsen til køb af egne aktier på indtil 10 % af selskabets aktiekapital i perioden indtil 20. april 2021.

Generalforsamlingen genvalgte enstemmigt Merete Eldrup, Jens Due Olsen og Poul Erik Tøjner som medlemmer af bestyrelsen og valgte Mette Lykke og Gregers Wedell-Wedellsborg som nye medlemmer af bestyrelsen.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Poul Erik Tøjner som formand og Merete Eldrup som næstformand.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev enstemmigt genvalgt som selskabets revisor.

 

Bestyrelsen

 

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør Stig Andersen

Tlf  3375 5750


Attachments

Forløb af ordinær generalforsamling den 21. april 2016.pdf