Bavarian Nordic - transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram samt ophør af aktietilbagekøbsprogram


KØBENHAVN, Danmark, 27. maj 2016 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 26. maj 2016 (se selskabsmeddelelse nr. 18 / 2016), nu er afsluttet, da det planlagte antal aktier er tilbagekøbt. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003 (Safe Harbour-forordningen). Formålet med programmet var at opfylde selskabets forpligtelser i henhold til det aktiebaserede incitamentsprogram for direktionen.

Under aktietilbagekøbsprogrammet har Bavarian Nordic A/S tilbagekøbt 11.144 aktier jf. tabellen nedenfor. 

Transaktionsdato Antal aktier Gennemsnitlig købspris, DKK Værdi af programmet, DKK
26. maj 2016 5.644 257,70 1.454.452,03
27. maj 2016 5.500 253,67 1.395.203,70
Total under tilbagekøbsprogrammet 11.144 255,71 2.849.655,73

Med de ovenstående transaktioner ejer Bavarian Nordic A/S i alt 11.144 egne aktier, svarende til 0,04 % af aktiekapitalen.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af cancer-immunterapier og vacciner mod infektionssygdomme baseret på selskabets virale vaccineplatform. Gennem mangeårige samarbejder, herunder med den amerikanske regering, har Bavarian Nordic udviklet en portefølje af vacciner mod infektionssygdomme, inklusive den ikke-replikerende koppevaccine IMVAMUNE®, der lagerføres til anvendelse i nødsituationer af den amerikanske stat samt andre regeringer. Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavnet IMVANEX®) samt i Canada. I partnerskab med Janssen udvikler Bavarian Nordic en ebola-vaccine, som er blevet fremskyndet af sundhedsmyndigheder verden over, og en vaccine til beskyttelse mod og behandling af HPV. Bavarian Nordic har desuden i samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, herunder PROSTVAC®, der er i fase 3 klinisk udvikling til behandling af fremskreden prostatacancer. Selskabet har indgået aftale med Bristol-Myers Squibb om potentiel kommercialisering af PROSTVAC. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43 

Selskabsmeddelelse nr. 20 / 2016


Attachments

2016-20-da