Kvartalsorientering 3. kvartal 2016


Den 3. november 2016
Selskabsmeddelelse nr. 11-16

Koncernens indtjeningsforventning til 2016 fastholdes og præciseres

I 3. kvartal 2016 er FK Distributions omsætningsudvikling fortsat påvirket af tabet af Coop som kunde pr. 1. januar i år, men effektiviseringer og besparelser reducerer den negative indvirkning på resultatet.

I North Media Aviser har den nye ledelse fuldt fokus på at gøre Søndagsavisen mere kommercielt orienteret og genskabe rentabiliteten.

North Media Onlines omsætningsvækst skuffer, men det er positivt for den fremadrettede udvikling, at BoligPortal i løbet af 3. kvartal har genskabt omsætningsfremgangen.

BEKEYs omsætningsvækst er også lavere på grund af kunders udsættelse af projektstart og udbud, dog står BEKEY fortsat meget stærkt på det gryende marked for elektroniske nøglesystemer og har nu produkter i drift eller test i Danmark, Sverige, Norge, Finland og USA.

Samlet set har koncernens omsætningsudvikling i år ikke været som forventet, til gengæld er optimeringen af forretningsområderne gået bedre. Koncernens resultatforventning fastholdes og præciseres.

Finansielle hovedpunkter fra 3. kvartal 2016 for koncernen

  • Koncernens omsætning udgjorde 208,0 mio. kr. (2015: 228,0 mio. kr.), et fald på 9 % sammenlignet med sidste år.
  • EBITDA blev -2,4 mio. kr. (2015: -1,2 mio. kr.).
  • Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster udgjorde et underskud på -11,8 mio. kr. (2015: -13,0 mio. kr.).
  • Afkastet på værdipapirer var positivt i 3. kvartal 2016 med +6,2 mio. kr. Koncernens samlede beholdning af værdipapirer udgjorde 220,3 mio. kr. pr. 30. september 2016.
  • Koncernens nettorentebærende indestående udgjorde på balancedagen 91,8 mio. kr., og det likvide beredskab 269,4 mio. kr. Koncernen har dermed uændret et stærkt kapitalberedskab.

Resultatforventninger til 2016 fastholdes

Koncernens forventninger til omsætning og resultat i 2016 præciseres. Koncernens omsætning i 2016 forventes nu at udgøre 850-870 mio. kr. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) forventes at udgøre -34 til -52 mio. kr.

Frasalg og omstrukturering inden for North Media Aviser A/S forventes at medføre særlige poster netto i niveauet 4,0 mio. kr. i indtægt i regnskabsåret. Avance ved salg af koncernens ejerandel i A/S Vestsjællandske Distriktsblade udgør 27,2 mio. kr. og indregnes som andel af resultat i associerede virksomheder.

FK Distribution i 3. kvartal 2016

  • Omsætningen udgjorde 141,7 mio. kr. (2015: 156,4 mio. kr.) og faldt med 9 %. I forhold til sidste år var omsætningen negativt påvirket af tabet af Coop som kunde pr. 1. januar 2016, mens generelle markedsbetingelser har stabiliseret sig.
  • EBITDA blev 9,1 mio. kr. (2015: 12,5 mio. kr.).
  • EBIT før særlige poster blev 5,5 mio. kr. (2015: 6,8 mio. kr.), og overskudsgraden dermed 3,9 % (2015: 4,3 %).
  • Pr. 30. september 2016 var 672.000 husstande tilmeldt NejTak+. Antallet øges fortsat, men i lavere tempo, da markedsføring nu rettes mod NejTak husstandene.

North Media Aviser i 3. kvartal 2016

  • Omsætningen udgjorde 36,7 mio. kr. (2015: 43,7 mio. kr.) svarende til et fald på 16 %.
  • EBITDA blev -8,0 mio. kr. (2015:-8,3 mio. kr.).
  • EBIT før særlige poster blev -11,1 mio. kr. (2015: -11,6 mio. kr.).
  • I 2. kvartal 2016 gennemførtes frasalg af en række lokale udgaver af Søndagsavisen samt en større omstrukturering af organisationen i North Media Aviser. Dette påvirker omsætningsudviklingen negativt. Gorm Wesing Flyvholm tiltrådte som administrerende direktør for North Media Aviser A/S pr. 1. september 2016. Fokus er på formulering af en ny strategi, som skal genskabe overskud på koncernens avisaktiviteter.
  • Den 3. november 2016 er der indgået samarbejdsaftale med Politikens Lokalaviser.

North Media Online i 3. kvartal 2016

  • Omsætningen udgjorde 25,4 mio. kr. (2015: 24,0 mio. kr.) svarende til en vækst på 6 %.
  • EBITDA blev -1,0 mio. kr. (2015: -3,6 mio. kr.).
  • EBIT før særlige poster blev -1,3 mio. kr. (2015: -3,9 mio. kr.).
  • Onlineaktiviteternes omsætningsudvikling blev generelt svagere end forventet i 3. kvartal 2016, hvilket er utilfredsstillende.

BEKEY i 3. kvartal 2016

  • Omsætningen udgjorde 4,2 mio. kr. (2015: 3,9 mio. kr.) og er således øget med 8 %.
  • EBITDA blev -6,5 mio. kr. (2015: -5,1 mio. kr.).
  • EBIT før særlige poster blev -6,5 mio. kr. (2015: -5,2 mio. kr.).
  • Omsætningsudviklingen blev svagere end forventet på grund af senere opstart af det udbud, som blev vundet i Malmø. Endvidere er resultatet negativt påvirket med -3,0 mio. kr. af delvis nedskrivning af varelager.

Den fulde kvartalsorientering for 3. kvartal 2016 vedhæftes.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

  • Ordførende koncerndirektør & CFO Kåre Wigh,
    mobil 25 65 21 45
  • Adm. direktør FK Distribution Mads Dahl Andersen,
    mobil 20 42 09 85
  • Adm. direktør North Media Aviser, Gorm Wesing Flyvholm, mobil 25 45 67 74
  • Adm. direktør North Media Online, Henrik Løvig,
    mobil 61 79 94 31
  • Adm. direktør BEKEY, Søren Holmblad,
    mobil 25 65 21 30

 


Attachments

Kvartalsorientering Q3 2016.pdf