Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Brødrene A & O Johansen A/S

Opfyldelse af betingelse om generalforsamlingens godkendelse af køb af egne aktier fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S


 

 

 

 

Meddelelse nr. 1 – 2017
til Nasdaq Copenhagen

 

 

 

Den 4. januar 2017

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Brødrene A & O Johansen A/S samt opfyldelse af betingelse om generalforsamlingens godkendelse af køb af egne aktier fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S.

 

1. Forløb af ekstraordinær generalforsamling

Selskabet har d.d. afholdt ekstraordinær generalforsamling, og i den anledning skal vi oplyse følgende:

Dagsordenens punkt 1: Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier
Bestyrelsen blev givet bemyndigelse til at lade selskabet erhverve egne præferenceaktier fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S med en nominel værdi på DKK 7.135.100 (svarende til 13,89 % af selskabets præferenceaktiekapital, henholdsvis 12,52 % af selskabets samlede aktiekapital) til en samlet købspris på DKK 185.512.600, svarende til kurs 2.600 pr. præferenceaktie á nominelt kr. 100. Bemyndigelsen er gældende frem til den 31. marts 2017, men forudsættes udnyttet hurtigst muligt efter generalforsamlingen, jf. også punkt 2 nedenfor.

 

2. Betingelse om generalforsamlingens godkendelse af køb af egne aktier fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S er opfyldt

Brødrene A & O Johansen A/S offentliggjorde ved selskabsmeddelelse nr. 18 af 9. december 2016, at selskabet havde indgået en betinget overdragelsesaftale med J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S vedrørende køb af samtlige de af J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S ejede præferenceaktier i selskabet, svarende til nominelt 7.135.100 kr. præferenceaktier eller 13,89 % af præferenceaktiekapitalen, henholdsvis 12,52 % af den samlede aktiekapital i selskabet.

Købet fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S var betinget af, (i) at selskabets bestyrelse blev bemyndiget til at gennemføre overdragelsen i henhold til Selskabslovens § 198, samt af (ii) at tilbagekøbet pr. overdragelsesdagen er forsvarligt. Selskabets bestyrelse er dags dato blevet bemyndiget til at gennemføre overdragelsen, jf. også punkt 1 ovenfor, og overdragelsen forventes gennemført senest den 9. januar 2017, såfremt tilbagekøbet pr. overdragelsesdagen er forsvarligt. Selskabet vil offentliggøre en selskabsmeddelelse, når købet er gennemført.

 

Med venlig hilsen
  

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S

 

 

Niels A. Johansen
Adm. direktør   

 

Henning Dyremose           
Bestyrelsesformand

 


Attachments

Forløb_EGF_2017.pdf