Fiasp® (hurtigtvirkende insulin aspart) godkendt i Europa


Bagsværd, den 10. januar 2017 - Novo Nordisk meddeler i dag, at Europa-Kommissionen har givet markedsføringstilladelse til Fiasp® til behandling af diabetes hos voksne. Markedsføringstilladelsen gælder samtlige 28 EU-medlemslande.

Fiasp® er varemærket for hurtigtvirkende insulin aspart. Fiasp® giver forbedret blodsukkerregulering, både generelt og i forbindelse med måltider, med en sammenlignelig sikkerhedsprofil i forhold til NovoRapid®.

"Fiasp® er en ny generation af måltidsinsulin; det er en innovativ hurtigere formulering af insulin aspart, som nøjere efterligner kroppens naturlige insulinrespons i forbindelse med måltider. De ekstra fordele, Fiasp® giver, er sammenlignelige med dem, vi så, da den sidste generation af måltidsinsuliner blev introduceret for mere end 10 år siden," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk.

Fiasp® vil blive tilgængeligt i hætteglas, Penfill® og i pensystemet FlexTouch®.

Novo Nordisk forventer at lancere Fiasp® i de første europæiske markeder i løbet af første halvår af 2017.

Om Fiasp®

Fiasp® (hurtigtvirkende insulin aspart) er en ultrahurtigtvirkende insulin, som nu er godkendt i Europa. Den giver en forbedret regulering af blodsukkerstigninger efter måltider og er udviklet til behandling af mennesker med type 1- og type 2-diabetes samt til pumpebehandling.

Fiasp® er insulin aspart (NovoRapid®) i en ny formulering, hvor der er tilsat to nye hjælpestoffer for at sikre tidligere, bedre og hurtigere optagelse, hvilket bevirker, at insulinen virker hurtigere. Evalueringen af Fiasp® var baseret på det kliniske fase 3-program 'onset', der omfattede fire studier med tilsammen over 2.100 mennesker med type 1- og type 2-diabetes.

Fiasp® har også netop modtaget markedsføringstilladelse fra de canadiske sundhedsmyndigheder, Health Canada, den 6. januar 2017, og der er indsendt registreringsansøgning i USA, Schweiz, Australien, Canada, Brasilien, Sydafrika og Argentina.

Dette er en oversættelse af den originale engelske selskabsmeddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version er den engelske gældende.

Yderligere information

Medier:    
Katrine Sperling +45 3079 6718 krsp@novonordisk.com
     
Investorer:    
Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 phak@novonordisk.com
Hanna Ögren +45 3075 8519 haoe@novonordisk.com
Anders Mikkelsen +45 3079 4461 armk@novonordisk.com
Melanie Raouzeos +45 3075 3479 mrz@novonordisk.com

Selskabsmeddelelse nr. 3 / 2017 


Attachments

PR170110_Fiasp_EMA_approval_DK