Bavarian Nordic udnævner Henrik Birk til Chief Operating Officer


KØBENHAVN, Danmark, 17. januar 2017 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har udnævnt Henrik Birk til Chief Operating Officer. I denne nyetablerede stilling vil Henrik Birk udvikle og lede Bavarian Nordics drifts- og personalemæssige strategier. Henrik Birk indtræder samtidig i koncernledelsen og vil referere til administrerende direktør Paul Chaplin.

Før sin ansættelse i Bavarian Nordic i 2008 bestred Henrik Birk flere ledelsesstillinger inden for supply chain og produktion hos Coloplast. Under sin ansættelse i Bavarian Nordic har han haft stillinger med stigende ansvar, senest som Senior Vice President, Strategy, People and Organization. Henrik Birk har en MBA fra Henley Business School.

"Det er mig en stor glæde at kunne byde Henrik velkommen i ledelsen. Efter at have arbejdet med ham i snart ni år er jeg sikker på, at han vil trives i denne nye rolle, og at hans lederskab vil komme virksomheden, dens medarbejdere og partnere til gavn, " udtaler administrerende direktør Paul Chaplin.

Koncernledelsen i Bavarian Nordic består herefter af administrerende direktør Paul Chaplin, Executive Vice President og CFO Ole Larsen og  Executive Vice President og COO Henrik Birk.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af cancer-immunterapier og vacciner mod infektionssygdomme baseret på selskabets virale vaccineplatform. Gennem mangeårige samarbejder, herunder med den amerikanske regering, har Bavarian Nordic udviklet en portefølje af vacciner mod infektionssygdomme, inklusive den ikke-replikerende koppevaccine IMVAMUNE®, der lagerføres til anvendelse i nødsituationer af den amerikanske stat samt andre regeringer. Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavnet IMVANEX®) samt i Canada. I partnerskab med Janssen udvikler Bavarian Nordic en ebola-vaccine, som er blevet fremskyndet af sundhedsmyndigheder verden over, og en vaccine til beskyttelse mod og behandling af HPV. Bavarian Nordic har desuden i samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, herunder PROSTVAC®, der er i fase 3 klinisk udvikling til behandling af fremskreden prostatacancer. Selskabet har indgået aftale med Bristol-Myers Squibb om potentiel kommercialisering af PROSTVAC. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 03 / 2017


Attachments

2017-03-da