Novo Nordisks resultat af primær drift, justeret, steg med 6% i lokale valutaer i 2016


Salget steg med 6% opgjort i lokale valutaer og med 4% i kroner til 111,8 mia. kr.

  • Salget af Tresiba® steg med 221% til 4,1 mia. kr. (219% i kroner).
  • Salget af Victoza® steg med 12% til 20,0 mia. kr. (11% i kroner). 
  • Salget af Saxenda® steg med 245% til 1,6 mia. kr. (243% i kroner).
  • Salget i USA steg med 4% (4% i kroner).
  • Salget i International Operations steg med 14% (2% i kroner). 
  • Salget i Region Kina steg med 12% (6% i kroner). 

Resultat af primær drift var uændret rapporteret i lokale valutaer og faldt med 2% i kroner til 48,4 mia. kr. Justeret for engangsindtægten fra det delvise frasalg af NNIT og indtægten fra udlicensering af aktiver vedrørende inflammatoriske sygdomme, begge i 2015, steg resultat af primær drift opgjort i lokale valutaer med 6%, hvilket er i tråd med den seneste forventning om en vækst på "5-7% opgjort i lokale valutaer" fra oktober 2016.

Nettoresultatet steg med 9% til 37,9 mia. kr. Udvandet resultat pr. aktie steg med 11% til 14,96 kr. Justeret for det delvise frasalg af NNIT steg nettoresultatet og udvandet resultat pr. aktie med henholdsvis 17% og 19%. 

I november 2016 meddelte Novo Nordisk, at Tresiba® i DEVOTE-studiet viste en sikker kardiovaskulær profil og en statistisk signifikant risikoreduktion på 40% for alvorlig hypoglykæmi sammenlignet med insulin glargin U100. 

Ligeledes i november 2016 fik Novo Nordisk FDA-godkendelse for Xultophy® 100/3.6, et kombinationsprodukt til dosering én gang dagligt bestående af insulin degludec (Tresiba®) og liraglutid (Victoza®). I januar 2017 fik Novo Nordisk EU-godkendelse for Fiasp®, den nye generation af hurtigtvirkende insulin. 

Den 1. januar 2017 overtog Lars Fruergaard Jørgensen posten som administrerende direktør efter Lars Rebien Sørensen, som fratrådte efter 34 års loyal tjeneste i virksomheden, de sidste 16 år som administrerende direktør. 

For 2017 forventes en rapporteret salgsvækst på 1-6% opgjort i kroner inklusive en positiv valutapåvirkning på 2 procentpoint. Den rapporterede vækst i resultat af primær drift forventes at blive 0-5% opgjort i kroner inklusive en positiv valutapåvirkning på 2 procentpoint. 

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 23. marts 2017 fremsætte forslag om en endelig udbyttebetaling på 4,60 kr. for 2016 pr. aktie a 0,20 kr. Det forventede samlede udbytte for 2016 bliver således på 7,60 kr. pr. aktie, hvoraf 3,00 kr. pr. aktie blev udbetalt som interimudbytte i august 2016, hvilket svarer til en stigning på 19% sammenlignet med 2015. Bestyrelsen forventer desuden at iværksætte et nyt 12-måneders aktietilbagekøbsprogram på op til 16 mia. kr. 

Adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen: "2016 var et udfordrende år. Vi opfyldte vores finansielle forventninger for året, men stærk modvind på det amerikanske marked betød, at vi blev nødt til at revidere vores langsigtede finansielle mål. 2016 var dog også et år, hvor vi offentliggjorde særdeles lovende kliniske data for vores nøgleprodukter, som giver et solidt grundlag for fremtidig

Kontaktoplysninger

Medier:    
Katrine Sperling +45 3079 6718 krsp@novonordisk.com
Investorer:    
Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 phak@novonordisk.com
Melanie Raouzeos +45 3075 3479 mrz@novonordisk.com
Hanna Ögren +45 3079 8519 haoe@novonordisk.com
Anders Mikkelsen +45 3079 4461 armk@novonordisk.com

Selskabsmeddelelse nr. 7 / 2017


Attachments

PR170202_Full_year_DK