PostNord indfører ny produktionsmodel


Selskabsmeddelelse nr. 03-17

8. marts 2017

 

PostNord har netop meddelt, at de pr. 1. januar 2018 indfører en ny produktionsmodel. FK Distribution vurderer umiddelbart, at denne beslutning kan betyde, at nogle af PostNords kunder på markedet for omdeling af adresseløse forsendelser og ugeaviser vil vælge FK Distribution til at omdele deres udgivelser.

Markedet for omdeling af ugeaviser og adresseløse forsendelser har været faldende siden 2010, og denne udvikling vil givetvis fortsætte. Såfremt nogle af PostNords nuværende kunder vælger at indgå samarbejde med FK Distribution, forventes det dog alt andet lige at få en positiv indvirkning på FK Distributions omsætning og resultat.

For 2017 forventer North Media A/S uændret, at koncernens omsætning vil udgøre 865-910 mio. kr., og at EBIT før særlige poster vil udgøre -5 til -30 mio. kr.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Adm. direktør FK Distribution, Mads Dahl Andersen, mobil 20 42 09 85
 

Med venlig hilsen
North Media A/S

Kåre Wigh
Ordførende koncerndirektør & CFO