Forløb af ordinære generalforsamlinger


Forløb af ordinære generalforsamlinger i Investeringsforeningen BankInvest, Kapitalforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BI Private Equity

Ovennævnte foreninger har afholdt ordinære generalforsamlinger torsdag den 20. april 2017.

Bestyrelsens beretning
Formanden, Ole Jørgensen, kom under beretningen ind på, at investorerne i de
tre foreninger kan se tilbage på et år med positive afkast i hovedpar­ten af foreningens aktieafdelinger og obligationsafdelinger, omend flere af afdelingerne dog ikke formåede at slå deres respektive sammenligningsindeks, idet flere afdelinger har været for forsigtige med at påtage sig markedsrisiko. De opnåede afkast for regnskabsåret har generelt overgået for­ventningerne set i lyset af de mange usikkerhedsfaktorer, der har præget 2016.

Beretningen blev taget til efterretning.

Årsrapport og udbytte
Årsrapporterne med regnskaber for de i alt 30 afdelinger/3 foreninger blev enstemmigt godkendt, inkl. forslagene til de i bilag 1 angivne udbytter for 2016. Udbyttebetalingen til medlemmerne blev foretaget aconto med udbetaling den 10. februar 2017 og udgjorde 1,9 mia. kr. I alt beløb foreningernes samlede resultat sig til 3,6 mia. kr.

Forslag fremsat af bestyrelsen
Bestyrelsen havde foreslået vedtægtsændringer i Investeringsforeningen BankInvest, Kapitalforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BI Private Equity.

Investeringsforeningen BankInvest
De af bestyrelsen foreslåede generelle samt afdelingsspecifikke vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.

Kapitalforeningen BankInvest
De af bestyrelsen foreslåede generelle samt afdelingsspecifikke vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.

Kapitalforeningen BI Private Equity
De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.

Valg til bestyrelsen
Bestyrelsen havde indstillet til genvalg af
Ingelise Bogason og Lars Boné. Begge blev enstemmigt genvalgt som medlemmer af bestyrelsen.

Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev enstemmigt genvalgt som revisor for samtlige foreninger.

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktør Christina Larsen, tlf. nr. 77 30 90 00.

Med venlig hilsen
BI Management A/S

Christina Larsen
Direktør


Bilag 1: Oversigt over udbytter for 2016 fra BankInvest-foreningerne

 

 

Forening/afdeling ISIN 2016
Investeringsforeningen BankInvest   Kr.
Almen Bolig DK0016026750 0,70
Asiatiske Aktier KL DK0015939359 0,00
Basis Globale Aktier KL DK0015773873 18,60
Basis Globale Aktier Etik KL DK0010310077 11,60
Danske Aktier KL DK0016060346 11,60
Emerging Markets Aktier KL DK0060516854 0,00
Europa Small Cap Aktier KL DK0060571362 0,00
Globalt Forbrug KL DK0010266741 22,50
Højt Udbytte Aktier KL DK0060293538 5,30
New Emerging Markets Aktier KL DK0060053734 0,00
USA Small Cap Aktier KL DK0060571289 1,10
Emerging Markets Virksomhedsobligationer 2018 KL DK0060576163 0,00
Globale Indeksobligationer KL DK0015908719 0,30
Emerging Markets Obligationer KL DK0016112832 1,90
Emerging Markets Obligationer Lokalvaluta KL DK0060012037 2,10
Korte Danske Obligationer KL DK0016109614 0,80
Lange Danske Obligationer KL DK0016109531 2,10
Udenlandske Obligationer KL DK0010032671 0,00
Virksomhedsobligationer IG KL DK0010296813 2,10
Virksomhedsobligationer IG Etik KL DK0060003044 2,30
Virksomhedsobligationer HY KL DK0060461424 0,00
     
Kapitalforeningen BI Private Equity    
BI Private Equity DK0060079614 5,50