TDC : TDC ansætter direktør for Operations


TDC meddeler, at bestyrelsen har besluttet at fastansætte Andreas Pfisterer som koncerndirektør for TDC Operations og Chief Technology and Information Officer (CTIO). Han bliver samtidig medlem af koncerndirektionen med virkning fra 1. juli 2017. Andreas Pfisterer har været konstitueret koncerndirektør for TDC Operations og CTIO siden begyndelsen af februar i år.

Andreas Pfisterer er fra Tyskland og er 45 år gammel. Han har en kandidatgrad (MSc) i Economics and Business Administration samt i Computer Science. Han har tidligere haft ledende stillinger hos en række af de største europæiske it- og televirksomheder som spanske Telefonica, tyske E-Plus, hollandske KPN og det tidligere TDC-ejede schweiziske Sunrise Communications.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 1
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments

Release 18-2017 - DK.pdf