Halvårsrapport 2017


Lollands Bank har opnået det hidtil bedste halvårsresultat nogensinde med et resultat før skat på 48,1 mio. kr. og efter skat på 38,0. Omregnet til helår udgør forrentningen af egenkapitalen før skat 22 procent pro anno. Året før udgjorde resultatet før og efter skat henholdsvis 37,0 mio. kr. og 29,1 mio. kr.

Banken øger resultatet primært som følge af faldende nedskrivninger på udlån og større kursgevinster på fondsbeholdningen. Nedskrivningerne blev på 1,0 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. i 1. halvår 2016. Kursgevinsterne blev på 18,1 mio. kr. mod 10,9 mio. kr. for samme periode året før.

Basisindtjeningen, som er resultatet før kursreguleringer, nedskrivninger og skat, er forbedret med 0,3 mio. kr. Stigende forretningsomfang med kunder har ført til øgede indtægter, men bankens omkostninger er også steget, primært som følge af stigende it-omkostninger.

Banken fastholder forventningen om en basisindtjening for hele året 2017 i niveauet ca. 60 mio. kr.


Attachments

Halvårsrapport 2017.pdf