Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Brødrene A & O Johansen A/S


Meddelelse nr. 2 – 2018
til Nasdaq Copenhagen

    

 

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S

Bestyrelsen indkalder herved til ordinær generalforsamling i Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58 21 06 17, der afholdes

FREDAG DEN 23. MARTS 2018, KL. 11.00

på adressen

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
RØRVANG 3
2620 ALBERTSLUND

med følgende

DAGSORDEN:

1.   Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i 2017.

2.   Godkendelse af årsrapporten for 2017.
                            
      Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten for 2017 godkendes.

3.   Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
                            
      Bestyrelsen foreslår, at der for 2017 udbetales et udbytte på i alt DKK 6 pr. aktie á nominelt DKK 10. Udbytte udbetales på såvel præferenceaktier som stamaktier.

4.   Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion.
                 
      Bestyrelsen foreslår, at medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion meddeles decharge i relation til den godkendte årsrapport for 2017.

5.   Valg af medlemmer til bestyrelsen.

      Bestyrelsen foreslår genvalg af samtlige de af generalforsamlingen valgte medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår således genvalg af Henning Dyremose (formand), Michael Kjær (næstformand), Erik Holm,
      Preben Damgaard Nielsen (valgt af præferenceaktionærerne) og Niels A. Johansen.

      Bestyrelsesmedlemmernes baggrund og ledelseshverv er beskrevet i bilag 1.

6.   Valg af revisor. 
                            
       Bestyrelsen foreslår i overensstemmelse med indstillingen fra revisionsudvalget genvalg af Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab.

       Revisionsudvalget har i forbindelse med dets indstilling oplyst, at udvalget ikke er blevet påvirket af tredjeparter, og at der ikke foreligger aftaler, der kan begrænse valget af revisor.                          

7.    Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
                                            
7.1. Dematerialisering af stamaktierne (afskaffelse af fysiske aktiebreve)

       Bestyrelsen foreslår, at selskabets stamaktier dematerialiseres, således at stamaktierne fremover – ligesom præferenceaktierne – alene vil eksistere i elektronisk form udstedt og registeret i en værdipapircentral (VP Securities A/S).
       Som følge heraf foreslås følgende konsekvensrettelser i vedtægterne.

       Vedtægternes § 3, stk. 5-9, får følgende ordlyd:

        ”Præferenceaktierne er noteret på Nasdaq Copenhagen. Såvel præferenceaktier som stamaktier er udstedt i dematerialiseret form gennem VP Securities A/S, CVR-nr. 21 59 93 36. Udstedelse og registrering af disse aktier foretages af
       den pågældende værdipapircentral i overensstemmelse med lovgivningen herom.

       Selskabets ejerbog føres af VP Investor Services A/S, CVR-nr. 30 20 11 83.

       Præferenceaktierne og stamaktierne er omsætningspapirer, skal lyde på navn og skal være noteret på navn i selskabets ejerbog.

       Der gælder følgende indskrænkninger i stamaktiernes omsættelighed: Bortset fra salg til andre stamaktionærer eller overgang ved arv eller arveforskud eller ved stiftelse af fonde, hvori stifterne selv indskyder stamaktierne, kan  
       stamaktierne ikke afhændes uden bestyrelsens forudgående skriftlige samtykke.

       Der gælder ingen indskrænkninger i præferenceaktiernes omsættelighed.

       Som følge af ovenstående ændringer af vedtægternes § 3, stk. 5-9, opdateres nummereringen af de efterfølgende stykker i § 3.

       Vedtægternes § 4 får følgende ordlyd:

        ”Når det reviderede regnskab er godkendt af generalforsamlingen, udbetales udbytte med frigørende virkning for selskabet til den konto hos et kontoførende pengeinstitut, som fremgår af ejerbogen eller det hos en værdipapircentral
        registrerede.

        Selskabet påtager sig intet ansvar, såfremt den hos en værdipapircentral registrerede ejer måtte vise sig ikke at være den rette ejer.”

         Vedtægternes § 5 vedrørende mortifikation af bortkomne aktiebreve slettes, og alle efterfølgende paragraffer nummereres i henhold hertil.

         Bestyrelsens forslag til opdaterede vedtægter kan findes på selskabets hjemmeside.
                                    

 7.2. Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

        Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen på sædvanlig vis bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil 1. maj 2019 at lade selskabet erhverve egne præferenceaktier op til en pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital på
        bemyndigelsestidspunktet, og således at den til enhver tid værende beholdning ikke må overstige 10 % af aktiekapitalen. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Nasdaq Copenhagen noterede officielle kurs
        med mere end 10 %.

Vedtagelseskrav

Til vedtagelse af forslaget under dagsordenens pkt. 7.1 kræves tilslutning fra mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. De øvrige forslag på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Aktiekapital og stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 28.000.000, hvoraf nominelt DKK 5.640.000 udgør stamaktiekapital, og nominelt DKK 22.360.000 udgør præferenceaktiekapital. Stamaktiekapitalen er fordelt på aktier á DKK 100 eller multipla heraf, mens præferenceaktiekapitalen er fordelt på aktier á DKK 10 eller multipla heraf. Hvert stamaktiebeløb på DKK 100 giver ret til 100 stemmer, mens hvert præferenceaktiebeløb på DKK 10 giver ret til én stemme.

Ret til at deltage i og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Aktiebesiddelser og stemmerettigheder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af de ejerforhold, der er registreret i ejerbogen, samt de meddelelser om ejerforhold, selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Registreringsdatoen er fredag den 16. marts 2018.

Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har anmodet om adgangskort som beskrevet nedenfor.

Adgangskort

Aktionærer der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest mandag den 19. marts 2018, kl. 23.59.

En aktionær eller dennes fuldmægtig kan endvidere deltage på generalforsamlingen med en rådgiver, forudsat at der rettidigt er anmodet om adgangskort for rådgiveren.

Adgangskort kan rekvireres:

  • elektronisk via ”Investor Relations” på selskabets hjemmeside, www.ao.dk, eller
     
  • ved at rette henvendelse til selskabet på telefon 70 28 01 80.

Adgangskort vil blive sendt ud via e-mail til den e-mailadresse, aktionæren har angivet, og som er registreret i ejerbogen. Medbring en elektronisk eller en printet kopi af det digitale adgangskort. Adgangskort kan også afhentes ved indgangen til generalforsamlingen mod forevisning af behørig legitimation. Stemmesedler vil blive udleveret ved indgangen til generalforsamlingen.

Aktionærerne kan registrere deres e-mailadresse via www.ao.dk eller ved at sende en e-mail til suh@ao.dk.

Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt eller brevstemme, som nærmere beskrevet nedenfor.

Fuldmagt

Fuldmagter skal være Brødrene A & O Johansen A/S i hænde senest mandag den 19. marts 2018, kl. 23.59.

Fuldmagt kan afgives:

  • ved  at  udfylde,  underskrive og returnere fuldmagtsblanketten med alm. post til Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund, eller pr. e-mail til suh@ao.dk. Fuldmagtsblanketten kan downloades på selskabets hjemmeside, www.ao.dk.

Fuldmagt kan gives til bestyrelsen eller til en navngiven tredjemand.

Brevstemme

Brevstemmer skal være Brødrene A & O Johansen A/S i hænde senest torsdag den 22. marts 2018, kl. 15.00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Brevstemme kan afgives:

  • ved at udfylde, underskrive og returnere brevstemmeblanketten med alm. post til Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund, eller pr. e-mail til suh@ao.dk. Brevstemmeblanketten kan downloades på selskabets hjemmeside, www.ao.dk.

Yderligere oplysninger

Frem til og med dagen for generalforsamlingen vil følgende yderligere oplysninger om generalforsamlingen være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.ao.dk:

  • Indkaldelse med dagsorden og de fuldstændige forslag, herunder bilag med oplysning om baggrund og ledelseshverv for kandidater til bestyrelsen samt forslag til opdaterede vedtægter.
     
  • De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2017.
     
  • Fuldmagts- og brevstemmeblanket.
     
  • Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan forud for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til Brødrene A & O Johansen A/S via e-mail: suh@ao.dk.

Albertslund, februar 2018

Bestyrelsen


Bilag 1

OPLYSNINGER OM BESTYRELSENS LEDELSESHVERV

*      Henning Baunbæk Dyremose, formand for bestyrelsen

-       Direktør i Henning Dyremose ApS; HD Invest, Virum ApS; HCE Invest, Virum ApS; CD Invest, Virum ApS og Elly Dyremose ApS.

-       Født 1945.

-       Nationalitet: dansk.

-       Bestyrelsesformand siden 2007.
                       
-       Medlem af bestyrelsen siden 1997.

-       Formand for Brødrene A & O Johansen A/S’ revisionsudvalg.

-       Valgt af stamaktionærerne.

-       Da Henning Dyremose har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år, kan han i henhold til ”Anbefalinger for god selskabsledelse” ikke karakteriseres som uafhængig.                   

Kompetencer

-     Bred ledelseserfaring vedrørende erhverv, økonomi og politik.

-     Erfaring som adm. direktør i grossistvirksomhed med samme kundegruppe som Brødrene A & O Johansen A/S.       

-     Forhenværende finansminister.

Ledelseshverv

-     Næstformand for bestyrelsen for:

      Aveny T-Fonden.

*    Michael Kjær, næstformand for bestyrelsen

-    Adm. direktør i Invest Group A/S.
 
-     Født 1956.
 
-     Nationalitet: dansk.
 
-     Næstformand for bestyrelsen siden 2007.
 
-     Medlem af bestyrelsen siden 2002.
 
-     Medlem af Brødrene A & O Johansen A/S’ revisionsudvalg.
 
-     Valgt af stamaktionærerne.
 
-     Da Michael Kjær har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år, kan han i henhold til ”Anbefalinger for god selskabsledelse” ikke karakteriseres som uafhængig.

 Kompetencer

-    Kompetence vedrørende strategi, afsætning, marketing og økonomi.

-    Ledelse (CEO) af større detailhandelskæde.

-    Erfaring inden for erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

Ledelseshverv

-    Formand for bestyrelsen for:
    
     Artha Holding A/S
     Investeringsselskabet Artha Max A/S
     Investeringsselskabet Artha Optimum A/S
     Investeringsselskabet Artha Safe A/S
     Kraks Fond
     Realfiction Holding AB
     MenuCard AB
     Telecenteret A/S
     North TQ ApS

-    Medlem af bestyrelsen for:

      Jacobsgaard Investment Advisory ApS
       MMP Invest af 1988 A/S
       Invest Group A/S
       Kjær 11-11-11 ApS
       Paul Kjær Invest A/S
       Paul Kjær af 1991 ApS.                     

-    Sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten.

*   René Alberg

-    Sortimentsansvarlig.
-     Født 1971.
-     Nationalitet: dansk.
-     Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne.
-     Medlem af bestyrelsen siden 2006.
-     Genvalgt i 2014, valgperiode udløber i 2018.

*     Erik Holm

-    Managing Partner, adm. direktør i Maj Invest Equity A/S,  direktør i Maj Invest Holding A/S, direktør i Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, direktør i Erik Holm Holding ApS, direktør i MIE5 Holding 4 ApS.
 
-    Født 1960.
 
-    Nationalitet: dansk.
 
-    Medlem af bestyrelsen siden 2009.

-    Medlem af Brødrene A & O Johansen A/S’ revisionsudvalg.

-   Valgt af stamaktionærerne.

-   Vurderes at være uafhængig.

Kompetencer

-    Erfaring som adm. direktør i grossistvirksomhed med samme kundegruppe som Brødrene A & O Johansen A/S.

-    Bred ledelseserfaring vedrørende salg, økonomi og logistik både i Danmark og internationalt.

-    Bestyrelseserfaring fra andre børsnoterede selskaber.

Ledelseshverv

-    Formand for bestyrelsen for:

      Sticks’n’Sushi Holding A/S
      Sticks’n’Sushi A/S
      Sticks’n’Sushi UK Limited
      Sticks’n’Sushi Germany GmbH
      Victor Gruppen Restauranter Holding ApS
      Cenex ApS
      VGRH II ApS.          

-    Næstformand for bestyrelsen for:

     SP Group A/S
     SP Moulding A/S
     Arvid Nilssons Fond.

-    Medlem af bestyrelsen for:

     Fonden Maj Invest Equity General Partner
     Maj Invest Equity A/S
     Svendsen Sport A/S
     MIE4 7 Datter ApS
     Maj Invest South America S.A.
     Maj Invest Singapore Private Ltd.               

-  Medlem af investeringskomité for:

    LD Equity 1 K/S
    LD Equity 2 K/S
    LD Equity 3 K/S
    Maj Invest Equity 4 K/S
    Maj Invest Equity 5 K/S
    Maj Invest Equity Vietnam I K/S
    Maj Invest Equity Southeast Asia II K/S.

*  Leif Hummel

-    Distributionschef.
-    Født 1963.
-    Nationalitet: dansk.
-    Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne.
-    Medlem af bestyrelsen siden 2014.
-    Valgt i 2014, valgperiode udløber i 2018.

Kompetencer

-    Ledelseserfaring inden for personale, logistik og lagerdrift.

-    Erfaring inden for national og international distribution samt transport.

-    Erfaring inden for miljøledelse, energiledelse og arbejdsmiljø.

-    Erfaring inden for økonomi og regnskab.

-    Bestyrelseserfaring fra private institutioner.

*   Carsten Jensen

-     Logistikkoordinator.        
-     Født 1955.
-     Nationalitet: dansk.
-     Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne.
-     Medlem af bestyrelsen siden 1990.
-     Genvalgt i 2014, valgperiode udløber i 2018.

*   Niels Axel Johansen

-    CEO/adm. direktør i Brødrene A & O Johansen A/S.

-     Født 1939.

-     Nationalitet: dansk.

-     Medlem af bestyrelsen siden 1979.

-    Valgt af stamaktionærerne.
     
-    Da Niels A. Johansen har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år og er medlem af selskabets direktion, kan han i henhold til ”Anbefalinger for god selskabsledelse” ikke karakteriseres som uafhængig.

Kompetencer

-    Mangeårig ledelsesmæssig erfaring som CEO.

-    Indgående viden inden for grossistbranchen for installationsmaterialer i Danmark såvel som resten af Europa.

Ledelseshverv

-   Formand for bestyrelsen for:

     Avenir Invest ApS.

*  Preben Damgaard Nielsen

-    Adm. direktør i Damgaard Company A/S, Damgaard Group A/S, Damgaard Group Holding A/S, Ejendomsselskabet Oktanten ApS, The Closet ApS, Katrine Damgaard Invest ApS, Olivia Damgaard Invest ApS,
     Markus Damgaard Invest ApS, Damgaard Family Invest ApS, Damgaard Family Invest II ApS, Damgaard Family Invest III ApS, Galleri Bo Bjerggaard International ApS, PD International Invest ApS, 
     Ejendomsselskabet Tesch Alle ApS, DGH I ApS og DGH II ApS.
 
-     Født 1963.
 
-     Nationalitet: dansk.
 
-     Medlem af bestyrelsen siden 2007.

-     Medlem af Brødrene A & O Johansen A/S’ revisionsudvalg.

-     Valgt af præferenceaktionærerne.

-     Vurderes at være uafhængig.

Kompetencer

-    Bred ledelseserfaring.

-    Mange års erfaring som CEO.

-    Mange års erfaring som bestyrelsesmedlem.

-   Fungeret som CEO for børsnoteret virksomhed 1999-2003.

-   Indgående kendskab til regnskab og it-systemer.

-   Indgåede kendskab og erfaring med virksomhedshandler.

                     
Ledelseshverv

-    Formand for bestyrelsen for:

     Proactive A/S
     Proactive Holding 2008 A/S
     7N A/S
     Too Good To Go ApS
     Too Good To Go Holding ApS
     Templafy ApS.

-     Medlem af bestyrelsen for:

      Skolebordet.dk ApS
      Damgaard Company A/S
      Damgaard Group A/S
      Damgaard Group Holding A/S
      Dixa ApS
      Scalepoint Technologies Holding A/S
      Scalepoint Technologies Denmark A/S
      Configit A/S
      Configit Holding A/S
      OrderYOYO ApS.

-     Medlem af Investment Committee for Seed Denmark.

 

 

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/cd9670a3-3ef6-485a-a97e-2c7878bc6eec


Attachments

2018 Indkaldelse til ordinær generalforsamling