Agillic A/S: Agillic ansætter Christian Henrik Tange som Chief Financial Officer


Selskabsmeddelelse nr. 6-2018

København, 28. marts 2018

Agillic A/S (Nasdaq First North Copenhagen: AGILC) annoncerer i dag, at selskabet har ansat Christian Henrik Tange som Chief Financial Officer. Christian Henrik Tange tiltræder stillingen 1. april 2018 og træder ved ansættelsen ind i Agillic’s direktion. Christian Henrik Tange overtager stillingen fra René Løfberg, som efter mange år hos Agillic, har besluttet af forfølge andre muligheder. René Løfberg fortsætter i Agillic indtil 31. maj 2018 for at sikre overdragelsen.

Christian Henrik Tange er en dreven CFO, med erfaring fra flere vækstvirksomheder. Han kommer senest fra en stilling som CFO i Karolinska Development AB, en svensk investeringsfond noteret på Nasdaq Stockholm. Hos Karolinska Development AB gennemførte han bl.a. en refinansiering af selskabet samt bestred en række bestyrelsesposter i fondens porteføljeselskaber. Før han i 2014 tiltrådte stillingen i Karolinska Development AB, bestred han stillingen som CFO i CMC Biologics A/S, hvor han havde en central rolle i opbygningen af selskabet samt dets ekspansion på det europæiske og amerikanske marked.

Johnny Henriksen, bestyrelsesformand, udtaler: "Jeg er glad for at Christian nu tiltræder stillingen som CFO i Agillic. Hans brede finansielle erfaring som CFO fra andre børsnoterede selskaber samt erfaring med forretningsudvikling, vil yderligere styrke Agillic, forud for den vækst selskabet står over for. Med udgangspunkt i provenuet fra den nyligt overståede børsnotering på Nasdaq First North Copenhagen, forventes selskabet at vokse betydeligt de kommende år. Øverst på agendaen står internationalisering og erobring af nye markeder samt udbygning af en markedsledende position, indenfor kunstig intelligens til marketing. Begge dele er væsentlige komponenter, for at Agillic kan realisere sine strategiske målsætninger og en abonnementsomsætning på ikke mindre end DKK 100 mio. i 2020.

Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at takke René for hans store indsats. René har været med fra selskabets start og været et stort aktiv i de forandringer selskabet har gennemlevet. Jeg ønsker René held og lykke med hans fremtidige planer."

René Løfberg udtaler: ”Jeg har haft nogle spændende år i Agillic; fra virksomhedens spæde start indenfor marketing automation, frem til børsnoteringen på Nasdaq First North Copenhagen. Det har været en fantastisk rejse, og jeg er taknemmelig for den tillid som ejerne har vist mig gennem årene, og især for samarbejdet med mine fantastiske kolleger. Nu er tiden kommet til at søge nye udfordringer, men jeg vil se tilbage på min tid i Agillic med både glæde og stolthed, og jeg er sikker på at virksomheden går en stor fremtid i møde.”

Christian Henrik Tange, CFO, udtaler: “Jeg er imponeret over Agillic’s vækst i de seneste år og med selskabets unikke teknologi og løsninger, er jeg overbevist om, at Agillic bliver en førende udbyder inden for marketing automation. Jeg ser derfor stillingen som CFO hos Agillic som en spændende mulighed, for at være med til at skabe en ny dansk erhvervssucces”.


For yderligere information, kontakt venligst:

Bestyrelsesformand, Johnny Henriksen, tel: +45 2886 2666, e-mail: johnny.henriksen@agillic.com

CEO, Jesper Valentin Holm, tel: +45 6093 3630, e-mail: jesper.valentin@agillic.com

CFO, Christian Henrik Tange, tel: +45 2948 8417, e-mail: christian.tange@agillic.com


Om Agillic A/S

Agillic A/S (Nasdaq First North Copenhagen: AGILC) sælger egenudviklet næste generations cloudbaseret marketing automation software på abonnementsbasis. Agillic’s platform gør kundernes marketingsafdelinger i stand til at kommunikere personaliseret til alle sine kunder, også når der kommunikeres til tusinde kunder på samme tid. Kernen i Agillic’s tilbud til sine kunder, er netop at nå kunden med relevant personaliseret kommunikation, så de modtager det rigtige budskab, på det optimale tidspunkt uagtet om det leveres via SMS, e-mail, i butik eller andetsteds. Det eliminerer spam og sikrer relevant effektiv kommunikation med høje konverteringsrater til salg som følge.

Agillic har udover hovedkontoret i København salgskontor i London, England og en udviklingsenhed i Kiev, Ukraine.


Agillic A/S

Gammel Mønt 2

1117 København K

investor@agillic.com

www.agillic.com


Certified Adviser

Tofte & Company ApS

Hovedvagtsgade 6

1103 København K

info@toftecompany.com

www.toftecompany.com