TDC : Storaktionærmeddelelse vedrørende TDC A/S


I henhold til § 38 i lov om kapitalmarkeder og § 55, jf. § 56, i selskabsloven, meddeles det hermed, at DK Telekommunikation ApS og (i) DKTUK Limited, registreret i virksomhedsregistret ved Registrar of Companies for England and Wales (Companies House) under registreringsnummer 11112602 ("MIRACo"), som forvaltes af Macquarie Infrastructure and Real Assets (Europe) Limited1  ("MIRAEL"), (ii) PFA Ophelia InvestCo I 2018 K/S, CVR-nr. 39279584 ("PFA"), gennem sin komplementar PFA Ophelia InvestCo I 2018 GP ApS, CVR-nr. 39279290, (iii) PKA Ophelia Holding K/S, CVR-nr. 39279487 ("PKA"), gennem sin komplementar PKA Ophelia Holding GP ApS, CVR-nr. 39279193, og (iv) ATP Infrastructure III K/S, CVR-nr. 39287919 ("ATP"), gennem sin komplementar ATP Infrastructure III GP ApS, CVR-nr. 39282348, (i)-(iv) under ét benævnt "Konsortiet", har oplyst TDC A/S ("TDC") om følgende:

Den 9. april 2018 offentliggjorde DK Telekommunikation ApS, CVR-nr. 39187221 ("Tilbudsgiver") det endelige resultat af det anbefalede offentlige overtagelsestilbud til aktionærerne i TDC, som blev offentliggjort den 28. februar 2018 ("Tilbuddet"), og meddelte desuden at have modtaget yderligere accepter, hvormed Tilbudsgiver har modtaget accept vedrørende aktier, der repræsenterer mere end 90% af den samlede aktiekapital og stemmerettighederne i TDC.

Tilbudsgiver er et 100%-ejet datterselskab af DKT Finance ApS, CVR-nr. 39187043, der igen er et 100%-ejet datterselskab af DKT Holdings ApS, CVR-nr. 39186829, som kontrolleres af Konsortiet.

DKT Holdings ApS ejes ultimativt af (i) PFA Holding A/S gennem PFA Pension Forsikringsaktieselskab og igen gennem PFA (ca. 16,67%), (ii) Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, og Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale som sammen administreres af Pensionskassernes Administration A/S gennem PKA (sammenlagt ca. 16,67%), (iii) Arbejdsmarkedets Tillægspension, gennem ATP (ca. 16,67%), og (iv) en række infrastrukturfonde, der forvaltes af MIRAEL, som sammen med co-investorer direkte eller indirekte ejer MIRACo (50%). Der henvises til afsnit 10 i Tilbudsdokumentet af 28. februar 2018 for en nærmere beskrivelse.

MIRAEL er et indirekte 100%-ejet datterselskab af Macquarie Group Limited. Macquarie Group Limited er et selskab med begrænset hæftelse indregistreret i Victoria, Australien, og noteret på Australian Stock Exchange.

Konsortiet har indgået en ejeraftale vedrørende deres indirekte ejerskab af aktier i TDC og ejer nu, samlet indirekte gennem ejeraftalen, og efter Tilbuddets afvikling og erhvervelsen af de yderligere aktier, 732.099.743 stk. aktier i TDC, svarende til ca. 90,16% af den samlede aktiekapital og 90,16% af stemmerettighederne i TDC.

___________________________________________________________
1 Macquarie Infrastructure and Real Assets (Europe) Limited (MIRAEL) er indregistreret i England og Wales (selskabsnummer 03976881, reference nummer 195652). MIRAEL er hjemmehørende på adressen Ropemaker Place, 28 Ropemaker Street, London, EC2Y 9HD. MIRAEL er godkendt og under tilsyn af det britiske Financial Conduct Authority.

Henvendelser vedrørende ovenstående bedes rettet til TDC Investor Relations, på +45 6663 7680 eller investorrelations@tdc.dk.

Denne offentliggørelse er foretaget af Dennis Callesen, Investor Relations Manager hos TDC A/S.


TDC A/S

Teglholmsgade 1

0900 København C

tdc.dk

Vedhæftet fil


Attachments

Release 44-2018 Storaktionærmeddelelse Consortium - DK