Halvårsregnskab 2018: Agillic øger abonnementsværdien med 79% i forhold til 30. juni 2017 og 17% i forhold til 31. december 2017


København – 22. august 2018 – Agillic A/S (Nasdaq First North Copenhagen: AGILC) præsenterer i dag halvårsmeddelelse 2018. Resultatet er i overensstemmelse med den lovede guidance. Abonnementsværdien, Annual Recurring Revenue (ARR), der er en afgørende faktor for værdifastsættelse af selskaber som Agillic, er steget med 79% i forhold til 30. juni 2017 og 17% i forhold til 31. december 2017.

Kvartalet var desuden kendetegnet ved ansættelse af nøglepersoner, der skal accelerere Agillics vækst og internationalisering. Foruden det hidtidige fokus på vækst i Norden og UK, forbereder Agillic nu at gå i markedet i BENELUX (Belgien, Holland og Luxembourg) og DACH (Tyskland, Østrig og Schweiz). Som et led i den intensiverede indsats internationalt har Agillic indgået centrale partnerskaber.

Selskabet fastholder forventningerne til året og den guidede vækst på 40-50%.

Øvrige højdepunkter – 2. kvartal

  • Abonnementsværdien, Annual Recurring Revenue (AAR), er steget med 79% fra DKK 23,7 millioner ved udgangen af 2. kvartal 2017 til DKK 38,8 millioner ved udgangen af 2. kvartal 2018.
  • Omsætningen i første halvår 2018 er steget med 96% fra DKK 9,7 millioner i første halvår 2017 til DKK 19 millioner i første halvår 2018.
  • Der er indgået licensaftaler med en række nye kunder, herunder Danske Bank (Sunday), Brøndby IF og Normal.
  • Agillic forlænger licensaftaler med en række kunder, herunder SPORTMASTER (der har forlænget aftale om AI-modeller) og Interflora.
  • Norske VITA opnår 10 gange bedre resultater med Agillics AI-modeller og bekræfter potentialet ved AI.
  • Der er indgået større partnerskaber med Omnicom Media Group (nordisk aftale), det svenske bureau House of Friends samt Adapt, et danskbaseret, internationalt bureau.
  • Christian Tange tiltrådte som ny CFO 1. april 2018.
  • Thomas G. Andersen tiltrådte som ny salgsdirektør 1. maj 2018.

Højdepunkter efter kvartalets afslutning

  • Kim Elsass tiltrådte som ny Head of Global Partner Programs 1. august 2018.

Jesper Valentin Holm, CEO, udtaler om halvårsmeddelelsen:

”Vi opretholder det tempo, vi har lagt for dagen, siden vi blev optaget til handel på First North og har igen leveret på vores guidance. I første halvår leverer vi en omsætningsvækst på 96% i forhold til samme periode sidste år, og det kan vi kun være tilfredse med. Udover at tiltrække nye kunder og forny eksisterende kunders licenser har vi formået at styrke organisationen. Vi har ansat erfarne kræfter fra bl.a. softwareselskabet Sitecore, der er en af Danmarks mest succesfulde vækstvirksomheder i teknologisektoren. Vores kunder har set markante resultater fra Agillics AI-modeller, hvilket bekræfter vores optimisme. I næste kvartal og fremover, skal vi have endnu mere fart på Agillics udrulning internationalt, styrke vores partnerskaber yderligere, og vi skal have flere kunder i gang med AI-modellerne. Det vil give bedre resultater for kunderne og skabe større omsætning for Agillic”. 

Yderligere information:
Jesper Valentin Holm, CEO, Agillic A/S
Telefon: +45 6093 3630, e-mail: jesper.valentin@agillic.com

Christian Tange, CFO, Agillic A/S
Telefon: +45 2886 2666, e-mail: christian.tange@agillic.com

Selskabet afholder webcast 22. august 2018 klokken 09:00 CEST

Certified Adviser
Tofte & Company
Thomas Tofte Hansen, info@toftecompany.com
Hovedvagtsgade 6, 3
1103 København K
Telefon: +45 2673 2161

Om Agillic A/S
Agillic A/S (Nasdaq First North Copenhagen: AGILC) hjælper marketingafdelinger med at få mest muligt ud af data og omsætte det til relevant og personaliseret kommunikation, der skaber stærke relationer mellem mennesker og brands. Vores platform bruger AI (artificial intelligence) til at analysere data og til at skærpe den forretningsmæssige værdi af kundekommunikationen. Ved at kombinere datadrevet kundeindsigt med evnen til at eksekvere personaliseret 1:1-kommunikation giver vi vores kunder et forspring i kampen om at vinde markeder og kunder. Det gør vi blandt andet for Banco Santander, Egmont Publishing, Matas, Vita og Storytel.

Agillic har udover hovedkontoret i København salgskontor i London, England og en udviklingsenhed i Kiev, Ukraine.

For yderligere information, se venligst www.agillic.com

Denne information er information som Agillic A/S (publ) (Nasdaq First North Copenhagen: AGILC) er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU Market Abuse Regulation. Informationen blev offentliggjort via agent af Jesper Valentin Holm, 08:00 CEST 22. august 2018.

BILAG:
Bilag 1: Agillic Halvårsmeddelelse 2018
Bilag 2: Agillic grafer abonnementsværdi og abonnementsomsætning
Bilag 3. Agillic portræt Jesper Valentin

Vedhæftede filer

BILAG 3 Agillic portræt Jesper Valentin

Attachments

BILAG 1 Agillic halvårsmeddelelse 2018 BILAG 2 Agillic grafer