Delårsrapport for 1. halvår 2018


Meddelelse nr. 8 – 2018   til Nasdaq Copenhagen  


2018.08.24


Delårsrapport for 1. halvår 2018

Omsætningen i 2. kvartal 2018 blev på 830,2 mio. kr., hvilket er 67,2 mio. kr. eller 9 % højere end i 2. kvartal 2017.  I 1. halvår 2018 blev omsætningen på 1.642,6 mio. kr., hvilket er 91,6 mio. kr. eller 6 % højere end i samme periode sidste år.

Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 2. kvartal 2018 40,7 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 4,9 %, mod hhv. 33,7 mio. kr. og 4,4 % i 2. kvartal 2017. Den øgede indtjeningsmargin kan henføres til højere bruttomargin. I 1. halvår 2018 blev resultatet af primær drift (EBIT) 69,3 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 4,2 %, mod hhv. 74,5 mio. kr. og 4,8 % i 1. halvår 2017. Høje afskrivninger samt øget omkostningsniveau påvirker overskudsgraden negativt. Igangsatte omkostningstiltag vil have effekt fra 2019. 
 
Resultat før skat i 2. kvartal 2018 på 38,3 mio. kr. er 7,3 mio. kr. højere end sidste år.
I 1. halvår 2018 blev resultat før skat på 70,5 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. højere end i samme periode sidste år. 
 
Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2018 udgjorde 2.228,8 mio. kr., hvilket er 22,6 mio. kr. højere end pr. 30. juni 2017. Stigningen kan primært henføres til øgede likvider. 

Koncernens egenkapital pr. 30. juni 2018 på 692,4 mio. kr., svarende til en soliditet på 31,1 %, er 100,9 mio. kr. højere end sidste år.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten i 1. halvår 2018 blev på 37,1 mio. kr., hvilket er 52,4 mio. kr. højere end i 1. halvår sidste år som følge af øgede afskrivninger samt periodeforskydning i arbejdskapital.
Investeringer i 1. halvår 2018 udgør 44,2 mio. kr. mod 76,1 mio. kr. i 1. halvår 2017.
      
Som meddelt i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten for 2017 samt delårsrapport for 1. kvartal 2018 forventes resultat før skat for 2018 at blive 145-155 mio. kr. 
I 2017 realiserede Brødrene A & O Johansen A/S et resultat før skat på 145,5 mio. kr.


For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør Niels A. Johansen
Finansdirektør Henrik T. Krabbe
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund
Tlf.: 70 28 00 00

Vedhæftet fil


Attachments

Delaarsrapport for 1 halvår 2018 endelig