Hypefactors ekspanderer til nye markeder

Selskabsmeddelelse nr. 6-2018


København, Dec. 04, 2018 (GLOBE NEWSWIRE) --

Tech-virksomheden Hypefactors har i oktober og november 2018 udvidet selskabets kommercielle aktiviteter ved etablering af fysisk salgsrepræsentation på to nye markeder. Dette i overensstemmelse med den fremlagte vækstplan.

På det svenske marked har selskabet etableret salgsrepræsentation i Stockholm. I den forbindelse er William Krafft, der kommer fra en position i virksomheden MyNewsDesk, ansat som ansvarlig for de svenske aktiviteter. I Portugal har Hypefactors indgået en partnerskabsaftale med konsulentvirksomheden LCG. Udvidelsen er foretaget for at accelerere væksten i Europa gennem egen salgsrepræsentation og stærke partnerskaber.

Det er ledelsens forventning at ekspansionen vil bidrage positivt til det fremtidige salg af software-licenser. Hypefactors er PR automation-software, der erstatter manuelle PR-processer med intelligent automatisering, funderet på effektiv kunstig intelligens (AI). Hypefactors inkluderer global medieovervågning, social listening, væsentlige PR-facts til dokumentation af virksomheders PR-resultater, samt omfattende og automatiserede medie-/presseklipsrapporter genereret med bare ét klik.

Selskabets direktør, Casper Janns, udtaler:

”Det er vores klare opfattelse at behovet for at kunne dokumentere og kvantificere effekten af PR er støt stigende. Hypefactors hjælper virksomhederne med at afhjælpe det behov. Med ansættelse af William Kraft fortsætter vi styrkelsen af Hypefactors-teamet og fundamentet under det fremtidige salg. En kombination af en unik og skalérbar tech-platform og et kompetent kommercielt team er den bedste måde at accelerere tilgangen af internationale kunder. Udover et fagligt højt niveau besidder William såvel som LCG et stærkt branchekendskab og –netværk, hvilket forventes at kunne give et hurtigt aftræk til de første resultater på de respektive markeder”.

Yderligere oplysninger:

Casper Janns, CEO: Tlf.: +45 20167481, e-mail: cj@hypefactors.com

Jan Werner, bestyrelsesformand: Tlf: +45 32887777, e-mail: jan.werner@wunderman.com

Hypefactors A/S
Kronprinsessegade 8B
1306 København K
www.hypefactors.com

Certified Adviser
Kapital Partner ApS
Jesper Ilsøe, tlf. 26802728
Havnegade 39
1058 København K
www.kaptalpartner.dk

Vedhæftet fil


Attachments

HYPE Selskabsmeddelelse nr 6-2018