Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Fynske Bank A/S


Selskabsmeddelelse nr. 02/2019

Fynske Bank afholder ordinær generalforsamling onsdag den 20. marts 2019 kl. 16.30 i Kulturhus Svendborg, Ramsherred 4, 5700 Svendborg.

Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:

  1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
  2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
  4. Forslag fra repræsentantskab, bestyrelse og aktionærer
  5. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.
  6. Valg af revision
  7. Eventuelt

Fynske Banks aktiekapital udgør nominelt kr. 75.810.000 fordelt på aktier á 10 kr. I overensstemmelse med vedtægternes § 9, stk. 4 giver hvert aktiebeløb på 10 kr. én stemme. Ingen aktionær kan dog for sit eget vedkommende afgive stemmer for mere end 20 % af bankens til enhver tid værende stemmeberettigede aktiekapital.

Indkaldelsen indeholdende dagsorden med de fuldstændige forslag og det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen vil senest fra den 22. februar 2019 kl. 11 være tilgængelig på hjemmesiden: www.fynskebank.dk/gf.
Tilmelding sker på aktionærportalen www.fynskebank.dk/gf.

Aktionærer, der ønsker at brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller andre, kan finde de nødvendige dokumenter hertil på bankens hjemmeside www.fynskebank.dk/gf eller ved henvendelse i enhver af bankens filialer.

Tilmelding til generalforsamlingen eller afgivelse af fuldmagter kan tillige ske til Computershare A/S, Lottenborgvej 26, 2800 Kgs. Lyngby og skal være dem i hænde senest den 15. marts 2019 kl 23.59.

Eventuelle brevstemmer skal være Computershare A/S, Lottenborgvej 26, 2800 Kgs. Lyngby, i hænde senest den 19. marts 2019 kl. 16.00.

Svendborg, den 22. februar 2019


Bestyrelsen for Fynske Bank A/S


Vedlagte filer:
Indkaldelse til generalforsamling 2019 og dagsorden med fuldstændige forslag.pdf

Vedhæftet fil


Attachments

Indkaldelse og dagsorden med fuldstændige forslag GF 2019