Statsstøttesag er afsluttet


Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S


8. april 2019


Statsstøttesag er afsluttet
  
Den 18. juli 2017 traf EU-Kommissionen afgørelse i forbindelse med den af Vestjysk Bank tidligere modtagne statsstøtte. EU-Kommissionen godkendte statsstøtten under visse betingelser, herunder gennemførelse af den ved selskabsmeddelelse af 12. juni 2017 offentliggjorte helhedsløsning. Se nærmere herom i bankens selskabsmeddelelse af 18. juli 2017.

EU-Kommissionen har i dag meddelt, at den ikke har yderlige bemærkninger til sagen, og statsstøttesagen er dermed afsluttet.

Godkendelsen af statsstøtten af 18. juli 2017 var blandt andet underlagt visse restriktioner i forhold til bankens kapitalgrundlag, LCR, balancekrav, udlån inden for visse segmenter, nye udlån, opkøb, risikohåndtering, størrelsen af omkostningsbasen og indfrielse af statslige hybrider. 

Omstruktureringsperioden, hvor banken skulle overholde de fastsatte restriktioner, var sat til at slutte den 31. december 2018 såfremt Vestjysk Bank opnåede en egenkapitalforretning efter skat i 2018, der minimum lå inden for intervallet 7-11 %.

Som oplyst i selskabsmeddelelsen af 21. februar 2019 var egenkapitalforretningen i 2018 efter skat 12,1 %, og EU-Kommissionen har med dagens meddelelse accepteret opfyldelsen af denne betingelse.

Banken har ikke indarbejdet restriktioner fra EU-Kommissionen i 2019 og forventer således ikke, at meddelelsen vil give anledning til ændring af bankens strategi eller forventninger til 2019.



Vestjysk Bank A/S


Kim Duus                                       Jan Ulsø Madsen
Bestyrelsesformand                          Adm. bankdirektør



Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00
CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk

 

   

Vedhæftet fil


Attachments

Afslutning af EU statsstøtte sag