Andel af videresalg, Robert Skov


Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                  
  

Silkeborg, den 27. juli 2019
Fondsbørsmeddelelse nr. 6 / 2019
  

Vedr.:            Andel af videresalg, Robert Skov.

Den danske klub, F. C. København, har i dag meddelt dattervirksomheden Silkeborg IF A/S om salg af kontraktrettigheden på Robert Skov til den tyske klub TSG 1899 Hoffenheim. F. C. København har endvidere oplyst, at kontrakten indeholder enkelte forbehold, som alle forventes opfyldt.

Dattervirksomheden Silkeborg IF A/S er berettiget til at modtage dels en andel af transfersummen og dels en andel af de såkaldte solidaritetsmidler jf. FIFAs gældende regler.

Ved opfyldelse af betingelserne opjusteres selskabets resultatforventning for 2019 til et resultat før eventuel dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat til et overskud på 5-10 mio. kr. mod tidligere -5 til +5 mio. kr. jf. fondsbørsmeddelelse nr. 1 af 22. marts 2019.   

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til undertegnede.
  

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S  
  

Kent Madsen                       Claus Christensen
Adm. direktør                      Økonomidirektør

Vedhæftet fil


Attachments

6. Andel af videresalg - Robert Skov (20190727)