Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. halvår 2019


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                  
GlobeNewswire

                                                                                                                                                            Faaborg, den 22. august 2019
                                                                                                                                    Selskabsmeddelelse nr. 9/2019

Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. halvår 2019

Væsentlig fremgang i både omsætning og resultat for SKAKO A/S i 1. halvår 2019
”SKAKO A/S realiserede i første halvår 2019 et EBIT-resultat på DKK 5,6 mio., hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til første halvår 2018, hvor EBIT var DKK -2.2 mio. Omsætningen år til dato udgjorde DKK 183,3 mio., hvilket repræsenterer en stigning på 14% i forhold til samme periode sidste år. Herudover realiseredes en ordreindgang på DKK 179,6 mio. i årets første halvår og ordrebeholdningen udgjorde ved periodens slutning DKK 103,2 mio. Det er positivt at se, at vi har formået at omsætte den høje ordrebeholdning til positive resultater samtidig med, at vi med den gode ordreindgang har været i stand til at sikre en stor del af omsætningen til resten af 2019, hvor vi forventer at se en yderlig forbedring af resultaterne. Med baggrund i ordrebeholdning, pipeline og de positive resultater fastholder vi forventningerne til SKAKO A/S’ indtjening i 2019.”, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.

Resumé

Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30. juni 2019 for SKAKO A/S:

                         

  • Omsætning i halvåret steg med 14% sammenlignet med 2018 og udgjorde DKK 183,3 mio.
    • Vibration-divisionen ligger på niveau med 2018, mens omsætningen i Concrete-divisionen steg med 37% sammenholdt med H1 2018. Stigningen i omsætningen i Concrete-divisionen kan primært forklares med den høje ordrebeholdning, man havde ved årets start.
       
  • Bruttomarginen steg i H1 2019 med 4 %-point til 23% sammenlignet med H1 2018 (19%).
    • Fremgangen i bruttomarginen skyldes primært, at Concrete-divisionen i H1 2018 realiserede meget lave marginer på anlægsordrer. Bruttomarginen i Concrete-dvisionen er forbedret væsentligt i forhold til H1 2018, men det er fortsat vores opfattelse, at marginerne kan forbedres yderligere. Den realiserede bruttomargin i Vibration-divisionen er højere end det forventede og højere end i samme periode i 2018.
       
  • Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 5,6 mio. (2018: DKK -2,2 mio.)
    • Resultatet af primær drift (EBIT) blev primært genereret i Vibration-divisionen, hvor det udgjorde DKK 8,7 mio., mens det i Concrete-divisionen udgjorde DKK -1,9 mio. Med baggrund i pipeline og ordrebeholdning forventer vi at se en yderlig forbedring af resultaterne i de resterende kvartaler af 2019, hvor vi også forventer at se positive resultater for Concrete-divisionen for hele 2019.
       
  • Periodens ordreindgang faldt med 14% i forhold til samme periode i 2018 og udgjorde DKK 179,6 mio. Ordrebeholdningen udgjorde 30. juni 2019 DKK 103,2 mio. mod DKK 122,5 mio. 30. juni 2018.
    • Den lavere ordreindgang og -beholdning i forhold til samme tidspunkt i 2018 skyldes primært tilgangen af en stor anlægsordre i Concrete-divisionen på ca. DKK 50 mio. i Q2 2018.
       
  • De frie pengestrømme udgjorde DKK -6,9 mio. (2018: DKK 3,7 mio.)
    • De lavere pengestrømme skyldes primært uskudte betalinger fra større anlægsprojekter.

Med baggrund i ordrebeholdning, pipeline og de positive resultater fastholder vi forventningerne til SKAKO A/S’ indtjening i 2019.

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40     

Vedhæftede filer


Attachments

SKAKO interim report Q2 2019 SKAKO uddrag af delårsrapport Q2 2019