Nr. 17/2019 AGF A/S – Forløb af ordinær generalforsamling


Aarhus, den 24. oktober 2019

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 17 /2019

AGF A/S – Forløb af ordinær generalforsamling
AGF A/S har afholdt ordinær generalforsamling i dag, torsdag d. 24. oktober 2019, jvf. dagsorden, som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 9/2019 d. 1. oktober 2019.

Bestyrelsesformand Lars Fournais og økonomidirektør Dan Holt Jessen aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Beretningen blev taget til efterretning.

Årsrapporten med den deri indeholdte resultatdisponering blev godkendt i sin helhed i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte årsrapport.

Direktion og bestyrelse blev meddelt decharge.

Lars Fournais, Jesper Ørskov Nielsen, Erik Meineche Schmidt, Uffe Jakobsen, Kim Larsen og Simon Francis Ratjen Schiølin blev alle genvalgt til bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Fournais som bestyrelsesformand og Jesper Ørskov Nielsen som næstformand.

EY blev valgt som revisor for selskabet.

_______
For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700.

Med venlig hilsen
AGF A/S

Lars Fournais
Bestyrelsesformand

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse nr 17-2019 Forløb af ordinær generalforsamling