Bavarian Nordic A/S – Orientering om forløb af ekstraordinær generalforsamling den 27. november 2019


KØBENHAVN, Danmark, 27. november 2019 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag afholdt ekstraordinær generalforsamling med følgende resultater:

Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil 30. juni 2020 ad én gang at forhøje selskabets aktiekapital med fortegningsret for selskabets aktionærer med op til i alt nominelt kr. 415.000.000 svarende til ca. 128% af selskabets registrerede aktiekapital. Som konsekvens heraf optages følgende nye § 5e i selskabets vedtægter med følgende ordlyd:

"§ 5e
Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil 30. juni 2020 ad én gang at forhøje selskabets aktiekapital med op til i alt nominelt kr. 415.000.000 (41.500.000 stk. aktier à kr. 10) ved tegning af nye aktier. De hidtidige aktionærer skal have fortegningsret til tegning af det beløb, hvormed aktiekapitalen forhøjes, forholdsmæssigt efter deres aktiebesiddelse. Forhøjelsen af aktiekapitalen skal ske ved kontant indbetaling til en tegningskurs, der kan være lavere end aktiernes værdi.

Vilkårene for aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen.

De nye aktier skal være omsætningspapirer og udstedes på navn samt noteres på navn i selskabets ejerbog. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og ingen aktionær skal være forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist. Aktierne bærer udbytte fra det tidspunkt at regne, der fastsættes af bestyrelsen, dog senest fra det regnskabsår, der følger efter kapitalforhøjelsen.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling af innovative vacciner mod infektionssygdomme og kræft. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne. Ud over vores mangeårige samarbejde med den amerikanske regering om udvikling og levering af medicinske foranstaltninger, inklusive den eneste FDA-godkendte ikke-replikerende koppevaccine, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 25 / 2019

Vedhæftet fil


Attachments

2019-25-en