Gabriel Holding A/S – tre kvartaler af regnskabsåret 2019/20


Resume:

Efter tre kvartaler realiserer Gabriel Holding A/S en vækst i omsætning på 7% til 556 mio. kr (520 mio. kr.) og et resultat før skat på 34,5 mio. kr. (49,1 mio. kr.).

I årets tredje kvartal, der er negativt påvirket af udbruddet af coronavirus (COVID-19), realiseres en omsætningstilbagegang på 22% og et negativt resultat før skat på 2,2 mio. kr.

Som følge af at de realiserede resultater i 3. kvartal overgik ledelsens seneste forventninger og forventningerne til årets sidste kvartal blev løftet, opjusteredes de samlede forventninger til hele regnskabsåret d. 10. august 2020 i en separat selskabsmeddelelse.

De  samlede forventninger for hele regnskabsåret udgør således en omsætning på 715-725 mio. kr. (708 mio. kr.) og et resultat før skat på  28-33 mio. kr. (62,9 mio. kr.).

Udvalgte nøgletal:

  • Omsætningen steg med 36,1 mio.kr. (7%) til 556,3 mio. kr. (520,2 mio. kr.).
    • I 3. kvartal faldt omsætning med 22% til 138,3 mio. kr. (176,5 mio. kr.).
  • Resultat af primær drift (EBIT) faldt med 18% til 40,4 mio. kr. (49,3 mio. kr.).
    • I 3. kvartal blev resultat af primær drift (EBIT) 0,7 mio. kr. (13,2 mio. kr.).
  • Nettofinansieringen blev i perioden -8,0 mio. kr. (-1,9 mio. kr.) primært som følge af valutaudsving samt i mindre grad øget træk på kreditter og påvirkning fra ændring i IFRS 16.
  • Resultat før skat faldt til 34,5 mio. kr. (49,1 mio. kr.).
    • I 3. kvartal blev resultat før skat -2,2 mio. kr. (12,7 mio. kr.).
  • Afkastningsgraden blev 13,9% (20,5%).
  • Overskudsgraden blev 7,3% (9,5%).

Forventninger til regnskabsåret 2019/20:

  • For hele regnskabsåret 2019/20 forventes en omsætning på 715-725 mio. kr. (708 mio. kr. sidste år) og et resultat før skat på 28-33 mio. kr. (62,9 mio. kr. sidste år). Forventningerne blev justeret i separat selskabsmeddelelse d. 10. august 2020. 
  • Det bemærkes at forventningerne fortsat er behæftet med en høj grad af usikkerhed idet udbrud af coronavirus (COVID-19) i særlig grad begrænser sigtbarheden i markedet.

Vedhæftet fil



Attachments

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 12_3 kvartaler 2019_20