Investeringsforeningen Multi Manager Invest har i dag godkendt halvårsrapport for 2022.
Første halvår af 2022 blev præget af usædvanlige forhold, der gjorde, at næsten alle aktivklasser på de finansielle markeder faldt i kurs. Der var ikke mange steder at søge ly, idet såvel aktier som obligationer og bankindeståender gav negative afkast.
Afkastudviklingen i foreningens afdelinger blev i 1. halvår noget anderledes end forventet, idet foreningens ledelse primo 2022 forventede et begrænset afkast i foreningens afdelinger, hvor negative afkast dog ikke kunne udelukkes. Afkastudviklingen i såvel aktie- som obligationsafdelingerne blev imidlertid mere negativ i 1. halvår end ledelsen havde forventet som følge af kraftige kursfald på de finansielle markeder.
Halvårsrapporten vedhæftes denne meddelelse.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 91 60.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Multi Manager Invest
Tage Fabrin-Brasted, direktør
Vedhæftede filer