Bavarian Nordic indgår aftale med land i Latinamerika om levering af abekoppevacciner


  • Første land i Latinamerika, som indgår bilateral leveringskontrakt, hvilket øger adgangen til abekoppevaccinen ud over de vacciner, der stilles til rådighed via PAHO
  • Yderligere leveringskontrakt er desuden indgået med PAHO med henblik på at øge adgangen til vacciner for organisationens medlemslande

KØBENHAVN, Danmark, 3. oktober 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag indgåelsen af en aftale med et latinamerikansk land om levering af selskabets abekoppevaccine. Det er selskabets første bilaterale leveringskontrakt på vaccinen i Latinamerika, ud over den aftale, der blev indgået med Pan American Health Organization (PAHO) i august 2022, hvilket har muliggjort adgang til vaccinen for samtlige medlemslande.

Gennem PAHO’s Revolving Fund for Access to Vaccines, vil det pågældende land få adgang til de første abekoppevacciner senere i oktober og leverancerne under den bilaterale aftale vil begynde i december 2022.

Desuden, efter den indledende leveringskontrakt, der blev indgået med PAHO i august, har organisationen bestilt yderligere doser til levering inden årets udgang for at øge adgangen til vaccinen for dens medlemslande.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: ”Vaccination mod abekopper har været et centralt element i at tackle udbruddet, og vi er yderst glade for at styrke vores engagement i regionen og øge tilgængeligheden af vores vaccine gennem yderligere leveringsaftaler.”

Om abekoppevaccinen
MVA-BN eller Modified Vaccinia Ankara-Bavarian Nordic (markedsført som IMVANEX® i Europa, JYNNEOS® i USA og IMVAMUNE® i Canada) er en ikke-replikerende koppevaccine udviklet i samarbejde med den amerikanske regering for at sikre levering af en koppevaccine til hele befolkningen, inklusive immunkompromitterede personer, som ikke anbefales vaccination med traditionelle replikerende koppevacciner. I tillæg til kopper er vaccinen godkendt til brug mod abekopper i USA, Canada og EU som den eneste vaccine, der har opnået denne til dato.

Bavarian Nordic har igangværende leveringskontrakter med USA og Canada og har leveret vaccinen til en række ikke-oplyste lande globalt som en del af deres nationale biologiske beredskaber. I de senere år er mindre mængder af vaccinen blevet leveret i forbindelse med sporadiske tilfælde af abekopper. I forbindelse med udbruddet af abekopper i 2022 har Bavarian Nordic samarbejdet med flere regeringer om at imødekomme efterspørgslen på vaccinen gennem en række leveringskontrakter og arbejder desuden på at sikre produktion af yderligere vacciner til at opfylde behovet på den mellemlange til lange bane.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt mod kopper og abekopper i Canada og som koppevaccine i Europa. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Vedhæftet fil



Attachments

2022-10-03-da