Conferize A/S indkalder til ordinær generalforsamling


Selskabsmeddelelse Nr. 2/2023
København, 1. marts 2023


Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2023
Conferize A/S, cvr. 34472742

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Conferize A/S (”Selskabet”) torsdag d. 16. marts 2023 kl. 10.00. Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse A.L. Drewsens Vej 2, st., 2100 KBH Ø.

I overensstemmelse med vedtægternes punkt 5.8 er dagsordenen følgende:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte årsregnskab.
  1. Valg af bestyrelse.
    1. Genvalg af Laura Lindahl til bestyrelsen
    2. Genvalg af Rolf Jan Lynge Olsen til bestyrelsen
    3. Genvalg af Theis Bagh Jørgensen til bestyrelsen
    4. Genvalg af Mikkel Esbjerg til bestyrelsen
  2. Valg af revisor.
  3. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og aktionærer.
  4. Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent.
  5. Eventuelt.

***
Uddybning af dagsordenen.

Ad. punkt 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning. 

Ad. punkt 2. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse.

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten for 2022 godkendes.

Ad. punkt 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte årsregnskab.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at årets underskud på DKK 6.854.001 overføres til egenkapitalen.

Ad. punkt 4. Valg af bestyrelse.
I henhold til vedtægterne vælges de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer for ét år ad gangen, jf. vedtægternes punkt 6.1.

Ad. 4.a. - 4.d. Genvalg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af de nuværende bestyrelsesmedlemmer Laura Lindahl, Rolf Jan Lynge Olsen, Theis Bagh Jørgensen og Mikkel Esbjerg.

De opstillede kandidaters baggrund og ledelseshverv er beskrevet på conferize.com/investor.

Nuværende medlem Morten Schwartz Nielsen genopstiller ikke.

Bestyrelsen forventer at konstituere sig selv med Rolf Jan Lynge Olsen som fremtidig formand.

Ad. punkt 5. Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Ad. punkt 6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og aktionærer.

Der er ingen forslag til behandling fra bestyrelsen eller aktionærer.

Ad. Punkt 7. Bemyndigelse af generalforsamlingens dirigent

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingens dirigent (med substitutionsret) bemyndiges til at anmelde og registrere det vedtagne samt foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne, selskabets vedtægter og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive påkrævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.

***


Dagsordenen og de fuldstændige forslag er indeholdt i denne indkaldelse.

Aktiekapitalen i Conferize A/S er nominelt DKK 19.595.685,5 og hvert aktiebeløb på nominelt DKK 0,10 giver én stemme på generalforsamlingen.

Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt fuldmagts-, brevstemme-, og tilmeldingsblanketter til generalforsamlingen kan findes på invest.conferize.com fra 1. marts 2023.

Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt tilmeldings- og fuldmagtsblanketter, er i øvrigt d. 1. marts 2023 sendt pr. e-mail til de navnenoterede aktionærer, der har registreret deres e-mailadresser hos Conferize A/S i overensstemmelse med punkt 5.4. i selskabets vedtægter.

Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslagene, der skal være opfyldte for, at forslagene kan anses som vedtaget: 

Forslagene under punkt 2, 3, 4, 5 og 7 kan vedtages med simpelt flertal.

***
For at kunne deltage i generalforsamlingen og afgive sin stemme skal følgende procedurer følges:

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.

Registreringsdatoen er torsdag d. 9. marts 2023.

En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettigheder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt eventuelle meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgang

For at kunne deltage på selskabets generalforsamling skal aktionærerne senest fredag d. 10. marts 2023 kl. 23.59 have anmodet om adgang hos Conferize A/S.

Adgang kan bestilles via selskabets investorportal (se under: conferize.com/invest) eller ved at sende en udfyldt tilmeldingsblanket til ir@conferize.com.

Fuldmagt

Aktionærer har mulighed for at afgive fuldmagt, hvis aktionæren er forhindret i at deltage. Fuldmagter kan afgives elektronisk via selskabets investorportal (se under: conferize.com/investor) - eller fremsendes via e-mail til ir@conferize.com. Underskrevne fuldmagter skal være modtaget senest fredag d. 10. maj 2023 kl. 23.59.

Brevstemmer

Brevstemmer kan afgives skriftligt ved brug af brevstemmeblanketten, som er tilgængelig på conferize.com/investor. Den udfyldte og underskrevne blanket skal fremsendes til Conferize på ir@conferize.com. Brevstemmer skal være modtaget senest onsdag d. 15. marts 2023 kl. 12.00.

En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.

Spørgsmål

Aktionærer har mulighed for skriftligt at stille spørgsmål til dagsordenen og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Spørgsmålene kan fremsendes pr. e-mail til ir@conferize.com. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.

***
Cvr. nr. 34472742 | conferize.com/investor

Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk.


Investorkontakt
Nicolai Bille Krogh, CEO i Conferize A/S, +45 40 61 00 06, ir@conferize.com.

Vedhæftet fil



Attachments

Company Announcement 2023 02 - Indkaldelse til oGF Conferize 2023 03 16