Coloplast lancerer Biatain® Silicone Fit til sårbehandling og forebyggelse af tryksår i USA


Selskabet sigter efter at udvide sin position inden for avanceret sårbehandling ved at introducere en ny sårbandage, der gavner både sundhedspersonale og patienter.

  • ”Vi introducerer nu dette nye produkt i USA, da vi ønsker at øge vores tilstedeværelse på det amerikanske marked for skumbandager. Vi står med et rigtig godt produkt i hænderne, og vi har investeret markant i vores salgsafdeling for at få det fulde potentiale ud af lanceringen. Jeg ser virkelig frem til at komme i gang,” siger Kimberly Ditter, vicedirektør for hud- og sårplejeforretningen i Coloplast Nordamerika.

En ændret demografi og aldrende befolkning har ført til en øget efterspørgsel på sundhedsydelser, hvilket lægger et markant pres på sundhedsvæsenet. Ifølge en rapport bliver 10,5 millioner patienter i USA årligt påvirket af kroniske sår1, mens 2,5 millioner patienter udvikler tryksår under indlæggelse på hospitalerne hvert år2. Derfor er det afgørende for sundhedspersonalet at kunne vælge produkter, der letter arbejdsgangen, og som giver patienterne den bedst mulige behandling.

  • ”Det skal være enkelt og ligetil at vælge den rigtige bandage til sårbehandling eller forebyggelse af tryksår. Samtidig skal patienten behandles med et produkt, der har en blød, sikker og behagelig pasform. Og det er præcis dét, som Biatain Silicone Fit kan tilbyde: Produktet former sig til kroppen og sårbunden,” udtaler Kimberly Ditter.

Former sig til kroppen og sårbunden
Biatain Silicone Fit med 3DFit Technology er både designet til at forebygge tryksår og til sårbehandling. Produktet bliver siddende, når patienten bevæger sig, passer godt til kroppens folder, og giver samtidig nem adgang til inspektion af huden, hvilket er en del af protokollerne til forebyggelse af tryksår3. Det matcher også sårets form og dybde op til 2 centimeter4, hvilket reducerer risikoen for infektion og maceration for at kunne skabe de optimale forhold for sårheling.

Biatain Silicone Fit kommer i 12 forskellige størrelser for at kunne passe til behovet på klinikker og hospitaler. Alle størrelser og former er udviklet og indikeret til både forebyggelse af tryksår og til sårbehandling for at imødekomme flere formål og reducere antallet af lagerenheder.

Biatain Silicone Fit vil være tilgængelig for salg i USA fra januar 2024.

Udvidelse af sårbehandlingsområdet i USA
Værdien af det globale marked for avancerede sårbandager anslås til at være 26-28 mia. kroner med en årlig vækstrate på 2-4%. USA står for en markedsandel på ca. 25-30%, hvor produkterne normalt anvendes inden for hospitalsområdet. 

  1. Sen CK. Human Wound and Its Burden: Updated 2022 Compendium of Estimates. Adv Wound Care (New Rochelle). 2023 Dec;12(12):657-670. (LINK)
  2. Padula WV, Delarmente BA. The national cost of hospital-acquired pressure injuries in the United States. Int Wound J. 2019 Jun;16(3):634-640. (LINK)
  3. Coloplast data on file, 2022. Based on simulated use.
  4. Coloplast data on file 2023. Fit to the wound bed may vary across product design.

Kontakter
Peter Mønster
Sr. Media Relations Manager, Global Communications
+45 4911 2623
dkpete@coloplast.com

Aleksandra Dimovska
Sr. Director, Investor Relations
+45 4911 2458

dkadim@coloplast.com

Vedhæftede filer


BiatainSiliconeFit

Attachments

CPWSC_Biatain_Silicone_Fit_Press_Release_DK