InterMail valgt som leverandør af valgkort til danske valg


Selskabsmeddelelse nr. 4-2023/24
12. februar 2024

InterMail valgt som leverandør af valgkort til danske valg

InterMail er i dag blevet tildelt rammeaftalen for ”Print af valgkort til danske valg”. Rammeaftalen omfatter print af valgkort til de fem landsdækkende valgarter, som er kommunalvalg, regions-rådsvalg, folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger samt eventuelle enkeltstående kommunale folkeafstemninger. Den endelige rammeaftale forventes underskrevet i uge 9 2024, efter stand-still perioden er udløbet, hvilket er den 23. februar 2024.

Rammeaftalen træder i kraft den 1. juli 2025 og løber frem til den 30. juni 2028 (3 år) med option på yderligere 1 år. Den estimerede kontraktsum er i perioden vurderet til at udgøre ca. 45 mio. kr.

Da rammeaftalen først træder i kraft den 1. juli 2025, kommer rammeaftalen ikke til at påvirke InterMails økonomiske forventninger til indeværende regnskabsår 2023/24, men forventes at have positive effekter i de kommende regnskabsår.

Baseret på ovenstående fastholdes de økonomiske forventninger for 2023/24:

• En koncernomsætning i niveauet 105-115 mio. kr. mod 122,4 mio. kr. i 2022/23
• Et EBITDA-resultat i niveauet 15-20 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i 2022/23
• Et EBT-resultat i niveauet 0-5 mio. kr. mod 0,1 mio. kr. i 2022/23

Venlig hilsen

InterMail A/S

Yderligere oplysninger:

Anders Ertmann, CEO
Telefon: 36 86 33 21
E-mail: anders.ertmann@intermail.com

InterMail er et datadrevet kommunikationshus, som rådgiver kunder i at skabe leads, salg samt øge kundeloyaliteten.
Vi arbejder sammen med mere end 500 virksomheder, og hjælper dem med at skabe tydelige forretningsmæssige
resultater på platforme som Google, Facebook, LinkedIn, Instagram samt via direct mails. Det kan vi fordi
vi har erfarne og dygtige specialister med stor faglig ekspertise og mange års forretningsmæssig erfaring.

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse 4 2023-24 - InterMail valgt som leverandør af valgkort til danske valg