Carlsberg og Labatt indgik den nuværende aftale i 1988.
Søren Holm, Vice President hos Carlsberg Breweries har været meget tilfreds med det lange og gensidigt gode samarbejde, som har givet Carlsberg mærket en god position på det canadiske marked.
Baggrunden for den fælles beslutning er, at de to selskaber prioriterer den fremtidige udvikling af egne ølmærker forskelligt.
Carlsberg Breweries har etableret selskabet Carlsberg Canada Ltd., som efter den 15. januar næste år overtager ansvaret for markedsføring af Carlsberg mærket. Selskabet The Premium Beer Company får ansvar for salg og distribution, og der er indgået aftale med bryggeriet Moosehead Breweries i New Brunswick om brygning af Carlsberg øl for Canada eksklusiv Quebec. For Quebec provinsen er der indgået en produktions-, distributions- og salgsaftale med McAuslan Brewing i Montreal.