Salget af aktieposten i Spæncom er et led i FLSmidths strategi om at koncentrere aktiviteterne omkring udvikling og produktion af maskiner, udstyr, systemer og service samt hele produktionslinier og -anlæg til den globale cement- og mineralindustri.
Aktieposten, der udgør 34% af Spæncoms samlede aktiekapital, omfatter 39.678 stk. A-aktier og 103.054 stk. B-aktier - alle nominelt 100 kr. Den aftalte pris pr. aktie udgør 70,06 kr. pr aktie - svarende til en samlet salgspris på 10 mio. kr. Eftersom køber allerede har et indgående kendskab til Spæncom A/S, er det aftalt, at aktierne købes som beset. Købesummen er således aflagt kontant samtidig med handlens indgåelse.
I konsekvens af salget udtræder FLSmidth's repræsentanter samtidigt af bestyrelsen for Spæncom A/S.
Salget vil kun ubetydeligt påvirke FLSmidth & Co.'s resultat før skat (EBT) og egenkapital.
Henvendelse om denne meddelelse kan rettes til koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
FLSmidth
Koncernkommunikationsafd.