Sparbanks resultat før skat blev 244,0 mio. kr. mod 302,8 mio. kr. i 2005. Resultatet forrenter egenkapitalen før skat med 16,5 %. Det realiserede resultat før skat er 14 mio. kr. større end det forventede resultat på 230 mio. kr. som meddelt i fondsbørsmeddelelse af 22. december 2006. Basisindtægterne er steget med 66 mio. kr. fra 629 mio. kr. i 2005 til 695 mio. kr. i 2006. Basisindtjeningen - resultatet af den egentlige bankdrift - er steget fra 153 mio. kr. i 2005 til 164 mio. kr. i 2006, hvilket sammen med en tilfredsstillende beholdningsindtjening medvirker til, at bankens resultat for 2006 anses for acceptabelt.