TopoTarget A/S gennemfører aktieudbud


Denne meddelelse må ikke frigives, offentliggøres eller distribueres i USA,
Canada, Australien eller Japan. Denne meddelelse er ikke et udbud af
værdipapirer til salg i USA eller noget andet sted. 

TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
DK 2100 Copenhagen
Denmark
Tel: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771


Til Københavns Fondsbørs
Meddelelse nr. 22-07 / København, 21. juni 2007


TopoTarget A/S gennemfører aktieudbud


Aktieudbuddet i TopoTarget A/S (”TopoTarget”) er gennemført den 21. juni 2007.
Udbuddet blev tegnet med 12.000.000 aktier à nominelt 1 kr. (”Udbudte Aktier”)
til kurs 30,00 pr. aktie. TopoTarget tilføres hermed et bruttoprovenu på kr.
360.000.000 (EUR 48,4 mio.). I umiddelbar forlængelse af udbuddet vil der
desuden blive udstedt 3.598.030 aktier (”Vederlagsaktierne”) til sælgerne af
Apoxis SA (”Apoxis”) til en værdi af kr. 107.940.900 (EUR 14,5 mio.). 

De rettigheder, der relaterer sig til de Udbudte Aktier og Vederlagsaktierne
(tilsammen de ”Nye Aktier”), herunder stemmerettigheder og ret til udbytte,
indtræder fra tidspunktet for de respektive kapitalforhøjelsers registrering
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

De Nye Aktier giver ret til fuldt udbytte for regnskabsåret 2007.

Efter gennemførelsen af udbuddet på nominelt kr. 12.000.000 vil TopoTargets
aktiekapital udgøre nominelt kr. 57.706.480 fordelt på 57.706.480 aktier à
nominelt 1 kr. Efter udstedelsen af Vederlagsaktierne på nominelt kr. 3.598.030
vil TopoTargets aktiekapital udgøre nominelt kr. 61.304.510 fordelt på
61.304.510 aktier à nominelt 1 kr. 

Afregning og betaling for de Udbudte Aktier forventes at finde sted den 27.
juni 2007. De Udbudte Aktier forventes optaget på Københavns Fondsbørs den 25.
juni 2007 i den midlertidige fondskode. Vederlagsaktierne forventes optaget på
Københavns Fondsbørs hurtigst muligt efter registreringen hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen af kapitalforhøjelsen som følge af udstedelsen af
Vederlagsaktierne. 

Da efterspørgslen overstiger det udbudte antal aktier, har TopoTarget i samråd
med Joint Global Co-ordinators og Bookrunners - ABN AMRO Rothschild, Danske
Markets og Handelsbanken Capital Markets - foretaget en reduktion af de
indkomne ordrer. 

Tildeling af aktier til ordrer på mere end 2 mio. kr. er foretaget individuelt.

Tildeling af aktier til ordrer på til og med 2 mio. kr. er fastsat på følgende
måde: 

• Ordrer til og med 3.350 stk. aktier - svarende til kr. 100.500 - tildeles
fuldt ud. 
• Ordrer større end 3.350 stk. aktier tildeles 3.350 stk. aktier samt 40% af
den resterende ordreafgivelse oprundet til nærmeste hele antal aktier. 

Af udbuddet blev 35% allokeret til udenlandske investorer.

”Vi er meget tilfredse. Med provenuet fra udbuddet, de eksisterende likvide
beholdninger, indtægter fra salget af SaveneTM/TotectTM samt fremtidige
milepælsbetalinger, har vi en stærk finansiel position. Dette vil sikre vores
planer for videreudvikling af TopoTargets og Apoxis' kliniske produktkandidater
frem mod kommercialisering, som beskrevet i prospektet. Ud over støtte fra
TopoTargets eksisterende institutionelle og private aktionærer er vi især glade
for at se flere nye internationale investorer og også nye danske
institutionelle og private investorer tage del i udbuddet”, siger
administrerende direktør i TopoTarget, Peter Buhl Jensen. 

Med venlig hilsen 

TopoTarget A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Dr. Peter Buhl Jensen		Telefon	+45 39 17 83 41
Administrerende direktør		Mobil	+45 21 60 89 22

Leif Hamø			         Telefon	+45 39 17 83 45
Økonomi- og finansdirektør		Mobil	+45 40 33 40 83



Baggrundsinformation 

Om TopoTarget
TopoTarget (CSE: TOPO) er en biotek virksomhed med hovedkontor i Danmark og
datterselskaber i England, Tyskland og USA. Vi er dedikeret til at finde
''Answers for Cancer'' og udvikle bedre behandlinger mod kræft. TopoTarget er
etableret og ledet af kliniske kræftspecialister og kombinerer bred erfaring
fra kræftbehandling i praksis med en dyb forståelse for de molekylære
mekanismer i kræft. Fokus ligger på prædiktive kræftmodeller og vigtige
cancer-enzymregulatorer (primært HDAC-, mTOR- og topoisomerase II-hæmmere), og
der er skabt et stærkt udviklingsfundament. TopoTarget har opbygget en bred
portefølje af prækliniske småmolekylelægemiddelkandidater, og syv lægemidler er
i klinisk udvikling, herunder helt nye antikræftmidler samt nye
kræftindikationer for eksisterende lægemidler. Savene™ er TopoTargets første
produkt på markedet. I tillæg til organisk vækst søger TopoTarget løbende efter
muligheder for at styrke og udbygge sine aktiviteter via opkøb og
indlicensering. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Pièces jointes

meddelelse nr. 22 07 pricing and allocation 21. juni 2007.pdf