Euroinvestor.com A/S køber 51 pct. af Boliga Aps for at skabe den førende uafhængige por-tal for boligmarkedet. Opkøbet sker som et led i Euroinvestors strategi om, at udvide virk-somhedens nuværende aktiviteter, primært indenfor investering, til at dække alle centrale områder indenfor privat-økonomi. I maj 2007 blev Boliga.dk besøgt af 50.000 unikke brugere, som tilsammen læste 2.750.000 sider. --- Boliga.dk er en uafhængig boligportal, som giver overblik over samtlige boliger der er til salg på Internettet lige nu, herunder dagligt opdaterede oplysninger om prisfald og prisstigninger, liggetider og M2-priser for et givet boligområde. Boliga.dk gik i luften i januar 2007 og er på få måneder blevet en af danskernes foretrukne boligportaler. I maj 2007 blev Boliga.dk besøgt af 50.000 unikke brugere, som tilsammen læste 2.750.000 sider. - I dag leveres oplysninger om prisudviklingen på boligmarkedet typisk af Dansk Ejen-domsmæglerforening, Realkreditrådet eller ejendomsmæglerne selv. Vi mener, at der er behov for større uafhængighed og gennemsigtighed, til gavn for alle aktører på boligmarkedet, siger Søren Alminde bestyrelsesformand for Euroinvestor. Euroinvestor.dk har siden 1997 bidraget til at demokratisere adgangen til aktieinformation ved at give private investorer nem adgang til flest mulige relevante informationer og værktøjer. Dette har medvirket til skabelsen af en stærk folkelig aktiekultur i Danmark. Nu er turen kommet til boligmarkedet, hvor Euroinvestors mål også er, at skabe et mere overskueligt og transparent marked. - Kombinationen af vores 450.000 unikke brugere på Euroinvestor.dk, Boligpriser.dk som vi i forvejen ejer og købet af Boliga.dk er det perfekte afsæt til at skabe den førende boligpor-tal i Danmark. Danskernes interesse for fast ejendom har aldrig været større, og vi forventer, at der vil være en betydelig interesse blandt boligkøbere og -sælgere samt annoncører, siger Søren Alminde. Opkøbet sker som et led i Euroinvestors strategi om, at udvide virksomhedens nuværende aktiviteter, primært indenfor investering, til at dække alle centrale områder indenfor privat-økonomi. - Boligmarkedet har afgørende betydning for danskernes privatøkonomi og er tæt knyttet til udviklingen på finansmarkedet, derfor er det naturligt for os at ekspandere i denne retning, siger Søren Alminde. Når boligportalen har vist sit værd i Danmark, vil konceptet let kunne overføres til EuroIn-vestors øvrige investorportaler i Frankrig, England, Holland, Spanien, Italien, Sverige og Norge. Der er dags dato indgået aftale om Euroinvestor.com A/S' køb af 51 pct. af anpartskapita-len i Boliga Aps. Dette sker ved en kapitalforhøjelse i Boliga Aps som forventes gennemført i indeværende uge. Aftalen forventes ikke at påvirke resultatet for indeværende regnskabsår. Euroinvestor.com A/S forventer fortsat en omsætning på DKK 17,5 mio. - DKK 19,0 mio. og en EBIT-margin på 50 - 55 pct. for regnskabsåret 2006/2007. Euroinvestor er Danmarks førende investorportal. Se mere på: www.euroinvestor.dk Boligas hjemmeside: www.boliga.dk Yderligere oplysninger Euroinvestor.com A/S Adm. direktør Nicolai Frisch Telefon (+45) 26 81 81 28