Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Europeinvestment A/S
(tidligere Live Networks Holding A/S)
CVR no. 10435013
c/o Inwema ApS
Kongevejen 53, DK-2840  Holte
Telefon  0046 8 545 00140


Fondsbørsmeddelelse 16-08-2007


Vedr.:  Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Bestyrelsen i Europeinvestment A/S indkalder hermed til ekstraordinær 
generalforsamling i Europeinvestment A/S.

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted mandag den 27. august 2007, kl.
11:00, hos Radisson SAS Royal Hotel, Hammerichsgade 1, 1611 København V.

På generalforsamlingen vil følgende punkter være på dagsordenen:

1.  Valg af bestyrelse

Staffan Hillberg har som meddelt den 10. august 2007 besluttet at forlade       
bestyrelsen. Som følge heraf skal der ske nyvalg af bestyrelse. Den nye         
bestyrelse kan omfatte de to nuværende bestyrelsesmedlemmer, Hans Birkholm og   
Kenneth Dundas, medmindre aktionærerne beslutter at erstatte dem med andre.

2.  Information om selskabets nuværende situation

Selskabet vil give oplysninger om sin stilling, herunder status i forbindelse   
med investeringer, prospekt og politiefterforskning. Selskabet planlægger at    
offentliggøre en fondsbørsmeddelelse om disse forhold forud for den             
ekstraordinære generalforsamling. Bestyrelse og direktion vil besvare spørgsmål 
om denne fondsbørsmeddelelse.

3. Beslutning om kapitaludvidelser og investeringer

En aktionær har stillet følgende forslag:

”Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at sætte alle planer om               
kapitaludvidelser og nyinvesteringer i bero, indtil selskabets nuværende aktiver
(investeringer) er realiseret, og en ny generalforsamling kan tage stilling til 
selskabets fremtidsmuligheder.”

- o 0 o -                                                                       

Hver aktionær er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, hvis          
aktionæren senest 5 dage forud for generalforsamlingen har fremsendt            
tilstrækkelig dokumentation for sit ejerskab af aktier i selskaber. Adgangskort 
kan rekvireres fra selskabets telefon 0046 8 545 00140, Helena Stenbäck -       
e-mail: helena@livenetworks.com - inden for normal kontortid.

Aktionæren kan kun afgive stemme på generalforsamlingen, hvis aktionæren senest 
på datoen for indkaldelse til generalforsamlingen er blevet registreret i       
selskabets aktiebog, eller aktionæren senest ved indkaldelse til                
generalforsamlingen har oplyst og dokumenteret sit ejerskab af aktier.


Spørgsmål kan stilles til den administrerende direktør Castro Khatib på telefon 
0046 8 545 00140.

Europeinvestment A/S