Resumé for de første 3 kvartaler 2007 • Selskabets nettoomsætning steg med 22% i 2007 til 133,1 mio. kr. fra 108,9 mio. kr. i 2006. • Resultat af primær drift blev 38,8 mio. kr. mod 23,7 mio. kr. i 2006. • Selskabet realiserede i årets første 3 kvartaler 2007 et overskud før skat på 35,6 mio. kr. og efter skat på 25,9 mio. kr. mod et overskud før skat på 22,3 mio. kr. og efter skat på 23,2 mio. kr. i samme periode 2006. • Selskabet betegner kvartalsresultatet som tilfredsstillende. • Selskabet har i løbet af 3. kvartal stabiliseret sit produktionsoutput på et højere niveau end i 1. halvår. • Omsætningen i 3. kvartal er marginalt lavere end forventet, idet en del af bestrålingsudstyret hos eksterne underleverandører har været ude af drift. Selskabet forventer at indhente forsinkelserne i 4. kvartal. På trods af forsinkelserne er det lykkedes at fastholde indtjeningen på et tilfredsstillende niveau. • Selskabets vigtigste fremmedvaluta er USD, og selskabet har udgiftsført et urealiseret kurstab på 4,9 mio. kr. vedrørende konto for sikkerhedsstillelse for råvarekontrakten, der løber frem til udgangen af 2012. Forventet fremtidig udvikling • På trods af de førnævnte vanskeligheder med at gennemføre eksterne bestrålinger af selskabets produkter hos underleverandører, fastholder selskabet forventningerne for omsætningen i 2007 i niveauet 180-200 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 40-50 mio. kr. • Selskabet har i 3. kvartal modtaget det største antal forespørgsler og den største ordretilgang nogensinde til et efterfølgende år, og aktivitetsniveauet for 2008 forventes at blive højere end i indeværende år. Mulighederne for ordreindtag overstiger den mængde råvarer, selskabet vurderer at kunne indkøbe i 2008. • Float-zone markedets vækst er primært drevet af nye energiteknologier. • På trods af de fortsatte begrænsninger i råvareudbuddet, forventer Topsil vækst på både top- og bundlinie i 2008, hovedsageligt drevet af et bedre produktmix og prisstigninger. Den fulde rapport ligger på selskabets hjemmeside: http://www.topsil.com/0/124