Årsregnskabsmeddelelse for 2007 for Morsø Bank Morsø Bank leverer i 2007 det bedste resultat i bankens historie. Med udgangspunkt i et niveauskifte i bankens basisindtjening, hvor resultatet før kursreguleringer og skat stiger med ikke mindre end 66 % til 33,2 mio. kr., realiseres et rekordresultat på 38,4 mio. kr. før skat. Resultatet overstiger forventningerne til året. Følgende hovedtræk karakteriserer årsregnskabsmeddelelsen Resultat før kursreguleringer og skat på 33,2 mio. kr., en stigning på 66 % i forhold til 2006. Resultat før skat på 38,4 mio. kr. mod 32,2 mio. kr. i 2006. Det samlede forretningsomfang er øget med 20 % til 6,3 mia. kr. fordelt med -indlånsvækst på 30 % til 2,4 mia. kr. -udlånsvækst på 15 % til 2,8 mia. kr. -vækst i garantier på 16 % til 1,1 mia. kr. Bankens solvens er nu på 12,3 % Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der i 2008 udbetales udbytte på kr. 12 pr. aktie. For yderligere information, kontakt venligst Bankdirektør Torben Sørensen på telefon 96 15 25 00.
Årsregnskabsmeddelelse for 2007
| Source: Morsø Bank A/S