First North meddelelse nr. 41/15. April 2008 Kokkedal den 15. april 2008 NanoCover Scandinavia A/S - Pressemeddelelse NanoCover trækker Selvrensende Glas tilbage På baggrund af den kritik, som Per Møller fra DTU har fremført omkring produktet Selvrensende Glas, vælger NanoCover omgående at trække produktet tilbage fra markedet. Som det eneste af NanoCovers produkter indeholder Selvrensende Glas stoffet TiO2 (Titaniumdioxid). Dette stof kan angiveligt medføre skader, hvis det påføres huden, og den samtidigt udsættes for sollys. I brugervejledningen for Selvrensende Glas henvises der til brugen af handsker, men NanoCover vælger nu alligevel at fjerne produktet fra hylderne af hensyn til forbrugernes sikkerhed. Salget af Selvrensende Glas vil alene blive genoptaget, hvis NanoCover sammen med leverandøren kan udvikle en anvendelsesform, som ikke skaber usikkerhed omkring forbrugersikkerhed ved produktet. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. Direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bestyrelsesformand Brian Petersen, telefon 21 66 74 38. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover trækker Selvrensende Glas tilbage
| Source: NanoCover A/S